Guld og grønne skove cover logo
RSS Feed Apple Podcasts Overcast Castro Pocket Casts
Danish
Non-explicit
dr.dk
54:58

Guld og grønne skove

by DR

Klima-aktierne boomer. Kapitalfonde og pensionskasser pumper milliarder i bæredygtige virksomheder. Klimaomstillingen accelererer. Politikerne ser ikke længere ud til at være dem der driver udviklingen. I Guld og Grønne Skove undersøger Lars Trier Mogensen om markedet kan løse klodens problemer. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Copyright: DR

Episodes

Verden til forskel

54m · Published 02 Jan 08:05
Med flere års forsinkelse er dronning Margrethe nået frem til en kontant erkendelse, her lige før hun træder tilbage: "Vi er nødt til at forholde os til klimaforandringerne". Sådan lød det i regentens nytårstale, som ellers normalt er upolitisk. Til gengæld valgte statsminister Mette Frederiksen (S) at holde en mere upolitisk tale. Tiderne er lunefulde. Hør først DR's nye klimaanalytiker Filip Kirkegaard fortælle om de store klima-beslutninger, som 2024 kan komme til at byde på. Erhvervslivet ser igen ud til at gå forrest. Hør IKEA's bæredygtighedschef Monica Keaney diskutere, hvordan den globale gigant arbejder med genbrug og cirkulær økonomi. Men kan det overhovedet lade sig gøre med billige møbler? Endnu større udfordringer står den internationale skibsfart over for. Men også her sker der store ryk. Hør adm. direktør for ZeroNorth Søren Meyer fortælle, hvad det vil betyde, at skibsfarten nu kommer ind under EU's kvotesystem, netop her fra årsskiftet. Kan de sorte supertankere vendes? Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Grøn nytårskavalkade

54m · Published 26 Dec 08:05
Foruroligende mange vejrrekorder har præget et tumultarisk 2023, det snart forgangne år, som tegner til at blive historiens allervarmeste: Klimaet er ved at gå amok - ikke langt ude i fremtiden, men lige nu og her. Men samtidig er kurserne på mange grønne aktier styrtdykket. Jo mere akut behovet tydeligvis er, desto mindre bliver løsningerne tilsyneladende værd. Eller hvad? Har COP28-aftalen ændret dynamikken? Hør panelet - som består af professor Katherine Richardson, Venstres klimaordfører Linea Søgaard-Lidell og investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen - diskutere årets vigtigste begivenheder i krydsfeltet mellem klima og kapital. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Tirsdag 19. dec. 2023

54m · Published 19 Dec 08:05
Klima-aktierne boomer. Kapitalfonde og pensionskasser pumper milliarder i bæredygtige virksomheder. Klimaomstillingen accelererer. Politikerne ser ikke længere ud til at være dem der driver udviklingen. I Guld og Grønne Skove undersøger Lars Trier Mogensen om markedet kan løse klodens problemer. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Sandet løber ud

54m · Published 12 Dec 08:05
Alverdens virksomheder er valfartet til oliestaten Dubai, og har i de seneste uger lavet flere kontante aftaler end politikerne. Har COP28 i virkeligheden haft mere karakter af en messe for energikøbmænd end af et klimatopmøde? Hør om de seneste udviklinger og det store perspektiv: Debat med Jørgen Steen Nielsen, klimajournalist på Information, og Jakob Martini, klimaredaktør på Finans. Dernæst handler det om danskernes kødlige liv, nede i køledisken: Hør Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand, fortælle om, hvorfor afgifter er så effektive til at drive omstillingen af landbruget. Hvis politikerne bare tør. Til sidst fortsætter nytårsnedtælling til CSRD, det nye regnskab for bæredygtighed. Taxameteret begynder allerede til nytår, og de største virksomheder kan ikke trække tiden, som politikerne og klima-diplomaterne forsøger lige nu. Hør Susanne Stormer, leder af ESG hos PwC Denmark knuse de grønne tal. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Kodeordet er CSRD

54m · Published 05 Dec 08:05
Erhvervslivet står over for en gennemgribende grøn omvæltning, som drives frem helt nede fra de normalt skjulte maskinrum - af bogholderne, revisorerne og budgetbisserne. Fra årsskiftet skal de allerstørste virksomheder i Danmark begynde at registrere deres belastning af bl.a. klimaet - under forkortelsen CSRD, som står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Hør ESG-director fra KPMG, Daniella Krol Lundtang, og direktør for Hansen & Ersbøll Agenda, Lotte Hansen, diskutere den nye bæredygtighedsrapportering, som har potentialet til for alvor at accelerere den grønne omstilling. Hør dernæst cheføkonom hos Nykredit, Palle Sørensen, vurdere de finansielle effekter af COP28: Hvordan påvirker klimatopmødet i Dubai de globale markeder? Eller er det mest varm luft, der kommer fra oliestaten? Til sidst analyserer programchef hos Concito, Søren Have, udspillet til en ny flyafgift. Kan den overhovedet kaldes grøn? Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Kørt af sporet

54m · Published 28 Nov 08:05
Specialudgave med både miljøminister Magnus Heunicke (S) og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S). Tilmed i en særlig Dr. Jekyll og Mr. Hyde-version: Først kritisk fokus på naturens fatale tilstand i Danmark. Hvorfor har vi ladet naturen dø? Dernæst mere opbyggeligt fokus på mulighederne for et gennembrud på klimatopmødet COP28. Hvad er det absolut bedste, der kan ske i Dubai? Hør Magnus Heunicke forsvare regeringens naturpolitik og Dan Jørgensen forklare klimaets diplomatiske kvadratur. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Grønne grise

54m · Published 21 Nov 08:05
Black Friday sender bjerge af elektronik-skrot direkte i skraldespanden. Danskerne elsker nye dippedutter, men er endnu ikke oppe i omdrejninger med genbrug. Hør direktøren for Greenminds, Tina Høgsted Svanberg, fortælle om det voksende marked for genbrugt elektronik. Og om en offentlig sektor, som sakker allerbagerst. Hør også om mulighederne for et reelt gennembrud på det forestående klimatopmøde COP28. Klimarådgiver i Care, John Nordbo, er en erfaren veteran, og øjner faktisk lyspunkter. Selv om det begynder at se sort ud. Til sidst handler det om retssagen mod Danish Crown: Hvor går grænserne for greenwashing? Hør bogaktuelle Astrid Haug fortælle om faldgruberne i virksomhedernes grønne markedføring. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Sprængfarligt tabu

54m · Published 14 Nov 08:05
Christiansborg er ramt af en parlamentarisk kernenedsmeltning - en politisk spaltning, hvor flere blå partier i protest har valgt at boykotte ugens høring om atomkraft. Den kontroversielle teknologi er tydeligvis stadig et tabu, selv om flere og flere vælgere faktisk er åbne over for at undersøge potentialerne for den CO2-neutrale energiform. Hør først om fordele og ulemper ved atomkraft, videnskabeligt set. Sektionsleder på DTU, Bent Lauritzen, fortæller om den alt i alt meget dyre klimaløsning. For det allerstørste problem er nok prisen? Hør også klimaordfører for Liberal Alliance, Steffen Frølund, diskutere, hvorfor atomkraft bør blive en del af energimikset herhjemme. Hvorfor vælge den dyreste teknologi overhovedet? Forinden handler det om fænomenet 'techno-washing'. Sprogforsker Søren Beck Nielsen og ekstern lektor på Københavns Universitet Katrine K. Pedersen fortæller om, hvordan teknologiske fix ofte bliver brugt som undskyldning i klimadebatten for ikke at gøre mere her og nu. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Stækkede vinger

54m · Published 07 Nov 08:05
Den danske vindmøllebranche er i dyb krise. Det grønne eventyr risikerer ligefrem at få en brat slutning. I sidste uge styrtdykkede Ørsted-aktien efter et dystert kvartalsregnskab, og tidligere har de røde alarmlamper blinket for både Vestas og Siemens. Hvorfor er danske vindmøller pludselig gået i stå? Hør diskussion mellem viceadministrerende direktør for Green Power Denmark, Jan Hylleberg, og S-kandidat til Europaparlamentet, Magnus Barsøe. Ikke mindst om behovet for en egentlig redningspakke. Forinden handler det om landbrugets klimatilpasning. Hør først direktør for Vestjyllands Andel, Steen Bitsch, fortælle om omstillingen af de mere konventionelle brug, og dernæst iværksætterne Andrea Donau og Mikkel Dupont fortælle om deres nystartede virksomhed Færm, som sælger løsninger til at lave plantebaseret ost. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

En halv vind

54m · Published 31 Oct 08:05
Det danske vindmølleeventyr er vågnet op til en ny virkelighed: Ude omkring i lokalsamfundene halter det med at få sat nye vindmøller op, og på nationalt plan er flere grønne investeringsfiduser også begyndt at kaste røde tal af sig. Hør først borgmester i Lemvig, Erik Flyvholm fra Venstre, diskutere, hvorfor det er så bøvlet at få møllevingerne til at snurre. Han er langt fra imponeret over regeringens seneste udspil om mere grøn energi på land. Til sidst kommer investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen, og analyserer Ørsteds krise. Det forestående kvartalregnskab kan meget vel tegne et sjældent dystert billede for vindmølle-branchen i Danmark. Forinden er der dog et lyspunkt - et opløftende vendepunkt: Byggebranchen er klar til at rykke langt hurtigere med klimaomstillingen, end politikerne kræver. Hør partner i arkitektfirmaet Effekt, Sinus Lynge, og professor i bæredygtigt byggeri ved Aalborg Universitet, Harpa Birgisdottir, diskutere det betydelige potentiale for ekstra CO2-reduktioner i nybyggeri. Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Guld og grønne skove has 151 episodes in total of non- explicit content. Total playtime is 138:21:54. The language of the podcast is Danish. This podcast has been added on August 26th 2022. It might contain more episodes than the ones shown here. It was last updated on May 27th, 2024 04:11.

Every Podcast » Podcasts » Guld og grønne skove