SolopreneurCast - for og med soloselvstændige cover logo
RSS Feed Apple Podcasts Overcast Castro Pocket Casts
Danish
Non-explicit
libsyn.com
31:39

We were unable to update this podcast for some time now. As a result, the information shown here might be outdated. If you are the owner of the podcast, you can validate that your RSS feed is available and correct.

It looks like this podcast has ended some time ago. This means that no new episodes have been added some time ago. If you're the host of this podcast, you can check whether your RSS file is reachable for podcast clients.

SolopreneurCast - for og med soloselvstændige

Karin Høgh er solopreneur. Podcasten handler om at være soloselvstændig og om at drive virksomhed alene. Men med masser af partnere, samarbejdspartnere og kunder. Podcasten er en samtale mellem værten, eksperter og lytterne om de udfordringer og fordele det giver at være solopreneur. De deler erfaringer, tips og tricks og almindelige betragtninger om livet som solopreneur.

Copyright: Solopreneurcast 2021

Episodes

#29 Hvor meget køber du på nettet?

31m · Published 23 Mar 06:30

Alt er som det plejer. Karin er tjekket ind på Skype fra kontoret på Frederiksberg og Cammilla er tjekket ind fra huset ved Roskilde Fjord. Vi er klar til at indspille dagens episode.

CoolTool Stafetten

Michael Rurup Andersen, search engine marketing specialist, Awoke:

Et fedt værktøj til email jeg anvender hedder SideKick by Hubspot. Den er en af i rækken af CRM værktøjer lavet af HubSpot.  

Den kommer blandt andet som en app til Chrome browseren og kan anvendes til Gmail, outlook og apple mail. Denne viser dig informationer om de personer du kommunikere med direkte i din inbox. Hvilket inkludere din kontakts historik på sociale profiler, hvor de bor, om i har fælles kontakter, email historik og meget mere.

Den tillader også at man kan se hvem der åbner ens email og hvor de klikker, alt sammen i real time. Så ved man hvornår, hvor mange gange, hvor og fra hvilken enhed modtageren har åbnet ens email.

Den er særlig interessant hvis man kommunikere, sælger eller markedsfører sig "over there", i USA. Her kan man nemlig anvende den til at få indsigt (hvis muligt) i den virksomhed man kommunikere med. Dennes lokation, antal medarbejdere, omsætning, industri og vigtige kontaktinformationer.

Den hjælper derfor med at reducere den tid man anvender på at klikke i mellem de respektive CRM'er man anvender til direct marketing, da alt informationen kan tilgås direkte i ens email klient. Du får derfor hurtigere adgang til vigtig information der kan identificere den person du email'er til, og hvordan du bedst griber samtalen an (På en direct marketing en-til-en måde). Nå ja også kommer den også med et statistik modul, så du også har overblik over dine data.

Danløn 

Karin har fået en medarbejder - en undervisningsassistent -  jamen dog - og hvad så?  Jamen, sådan en skal jo have udbetalt løn, og det klarer hun via Danløn.

Alt er relativt

Det kan bruges i din marketing.

Hvor meget køber du på nettet - HVAD køber du?

Karin har været på ehandelskonference.

"Nothing is really work unless you would rather do something else", J.M. Berrie

Det var alt for os. Ha' en skøn uge!

Karin & Cammilla

Kontakt os på mail

Karin >

Cammilla >

Følg podcasten via

   

#28 Hvornår ved du, om du er afbosset?

30m · Published 16 Mar 07:00

Velkommen til SolopreneurCast episode 28. Her er det Karin Høgh og Cammilla Rysgaard, der ringer sammen en gang om ugen og taler om livet som solo-selvstændig. Vi taler om stort og småt og tager også gerne lytternes spørgsmål med i snakken.

CoolTool Stafetten

I denne uge er det Susan Vestergaard, 1264.dk der tipper os om:

  • Inspectlet.com

Inspectlet kan sammenlignes med Google Analytics, hvor man får informationer omkring dem, som går ind på ens hjemmeside. Dét som der sker - og hvor Google Analytics ikke kan funktionen - er at de besøgendes visit på ens hjemmeside bliver optaget. Sådan nærmest som om man står lige bagved den besøgende og kan på skærmoptagelsen se, hvordan de agerer. Om de scroller op og ned, om deres mus kører langs teksten når de læser, om de klikker steder, hvor der intet er at klikke på.

Derudover er der også Heatmaps og Clickmaps, så man kan se i gennemsnit (via farver), hvor langt ned på en bestemt side, at brugerne normalt kommer. Til eksempel havde jeg monster lange tekster, men jeg kunne se at folk aldrig nåede længere ned end til halvdelen, så jeg lavede min hjemmeside om.

Det er gratis op til 100 optagelser på 1 hjemmeside om måneden. Til info, så retter jeg tit på min hjemmeside, efter at jeg dagligt gennemgår de små videoer. Så Inspectlet er guld værd for mig og 1264.

Slip for opringninger:

Hvis du gerne vil slippe for at andre virksomheder ringer og prøver at sælge til dig, så kan du komme på Robinson-listen. Se mere her.

Hvornår ved du, at du er afbosset?

Karin og Cammilla konkluderer, at de i hvert fald er afbosset på nuværende tidspunkt!

Reklame for SolopreneurCast

Inden vi laver visitkort/postkort som reklame, skal vi lige tænke over:

  • hvad skal vi bruge det til?
  • hvad er call-to-action (hvad vil vi have modtagerne til at gøre)?
  • hvilke elementer skal være med?
  • hvad er blikfang?
  • hvordan skal den bruges i hverdagen (altså hvad er den fysiske rejse for vores reklame)?

Behøver man vide hvad det er for at podcaste?

Det er ikke altid lige nemt at forklare eller forstå podcast. Men det er egentlig heller ikke nødvendigt.

"Life begins at the end of your comfort zone", Neale Donald Walsch

Karin & Cammilla

Kontakt os på mail

Karin >

Cammilla >

Følg podcasten via

  

#27 Kan din virksomhed overleve uden dig?

30m · Published 09 Mar 07:00

Karin og Cammilla byder velkommen til ugens episode af SolopreneurCast.

CoolTool Stafetten

Er i denne uge fra Michael Pedersen, Roskilde Dybdemassage

  • SimpleMind

Det er en mindmap-app, fås både til IPhone/android og pc/mac. Jeg bruger det til at få et visuelt overblik de ting jeg vil lave/skal lave men også til ideer til nyhedsbreve, ideer til markedsføring osv. Det er meget nemt og smidigt at bruge. Man kan skifte imellem forskellige grafiske/visuelle måder at få vist ens mindmap på. 

Google Analytics realtime 

Karin har igen fået omtale med link til hendes webshop og så var der pletter på Google Analytics realtime.

Hun har hentet en app til at følge med > http://www.myanalyticsapp.com/ 

Niche - Nicheprodukter

Undgå at skyde med spredehagl og sige, at du hjælper alle med alt. Det er der ingen, der bemærker. Find i stedet ud af forskellige nicheprodukter, så du skiller dig ud i mængden.

Kan din virksomhed overleve uden dig?

Har du skrevet virksomhedstestamente - eller er det ikke noget for os?

Karin er meget optaget af, hvordan man som solopreneur undgår at efterlade sig et morads til familie, partnere og kunder, hvis man skulle "falde af karussellen" i utide. 

Advokater kan hjælpe med meget, men måske har vi brug for et online "testamente", hvor vores efterladte kan tjekke ind og se, hvordan de enten fører virksomheden videre eller lukker den den på en ordentlig måde. 

Marketing High Five

Brug din brochure og visitkort kreativt og skil dig ud i mængden.

Det var alt for os. 

Karin & Cammilla

Kontakt os på mail

Karin >

Cammilla >

Følg podcasten via

  

#26 Ringer du og hører til dine kunder?

35m · Published 02 Mar 07:00

Vi, Karin Høgh og Cammilla Rysgaard er to solopreneurs, der ringer sammen en gang om ugen og taler om livet som selvstændig. Tanker, oplevelser og erfaringer udveksles. Solopreneur betyder "en virksomhedsejer der styrer og arbejder i virksomheden alene". Altså en selvstændig uden ansatte. Er du også solopreneur, så velkommen til!

Ja, sådan lyder vores intro. Og i dagens episode taler vi bl.a. om:

Cammilla der har været et par dage i Sverige og haft udfordringer med dårlig internetforbindelse, ligesom Karin har oplevet det i toget til Århus.

CoolTool Stafetten

I dag er det Claus Johnsen, Kommunikationsrådgiver (www.sensecommunication.dk), der tipper om: 

CRM værktøjet insightly > 

Det er et super simpelt og overskueligt CRM, som passer rigtig fint til solo-virksomheder. Insightly har det jeg skal bruge, og kan blandt andet integreres med fx MailChimp. Jeg bruger Insightly til at holde styr på kontakter, kunder, muligheder, leads og opgaver. Jeg har fået et godt overblik og føler også jeg spare tid.

Knaphed er en stærk psykologisk trigger

Cammilla skal holde oplæg på MarketingCamp 2015 om "13 psykologiske triggere du kan benytte til at booste salget markant!". En af de vigtigste triggere er knaphed.

Karin er blevet ringet op af YouSee

Og mange andre... Det skal gøres rigtigt, for at det virker positivt på relationen.

FORBUDDET MOD TELEFONSALG

Et firma må ikke uanmodet ringe forbrugere op, for at få forbrugeren til straks eller på et senere tidspunkt, at indgå en aftale med firmaet.

Et teleselskab må altså ikke ringe en kunde op for at tilbyde kunden et andet produkt. Men selskabet må heller ikke ringe en kunde op og omtale et produkt for fx at få kunden til senere at kontakte selskabet for at købe produktet.

Der er nogle få undtagelser fra forbuddet. Et firma må gerne ringe og tilbyde abonnementer på aviser, tidskrifter, forsikring og visse abonnementer på sygetransport.

Hvis forbrugeren har frabedt sig direkte henvendelser ved fx at tilmelde sig Robinsonlisten, må et firma, der sælger aviser, tidsskrifter osv. heller ikke kontakte forbrugeren telefonisk.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Skal relation med dit nyhedsbrev

Det er vigtigt at skabe relation med ens målgruppe. Cammillas næste tiltag for at få mere trafik til tilmeldingsformularen er videomarkedsføring. 

Seks tegn på, at podcasting er hype igen

Karin ser en positiv udvikling indenfor podcasting. 

  1. Artikler i de store aviser
  2. De kendte begynder på det - igen - også virksomhederne
  3. Interesse for oplæg om det - rådgivning og kurser
  4. Podcast Netværk - for at tiltrække annoncører 
  5. Der kommer flere services - gode og dårlige ex relancering af AudioBoo ~ Audioboom  
  6. Jeg kan ikke længere følge med

Det var alt for os. 

Karin & Cammilla

Kontakt os på mail

Karin >

Cammilla >

Følg podcasten via

  

#25 Er dine netværksmøder spild af tid?

32m · Published 23 Feb 09:54

Der er ikke noget, der skal forhindre os i at optage ugens episode af SolopreneurCast. Så jo, det er Karin der er med som vanligt, men hun har influenza og dermed en lettere forvrænget stemme. Cammilla lyder som hun plejer.

CoolTool Stafetten

I denne uge er det Eric Ziengs, Nochmal (http://nochmal.dk/), der tipper os om et cool tool:

  • Pocket (https://getpocket.com/)

Jeg bruger pocket til at gemme artikler online fra mobilen, tablet eller computeren. På computeren har jeg en Chrome add on, som jeg klikker på. Pocket gemmer så artiklen og linket, og jeg kan tilføje nogle tags – det kan være podcast eller content markteting. På iOS og Android klikker jeg deleknappen ved en artikel og finder Pocket. Jeg tilføjer også tags, og på den måde har jeg i dag et bibliotek er rigtigt godt indhold, som jeg kan gå tilbage til. Mangler jeg noget indhold at tweete, dele på LinkedIn eller noget research til en blogpost, så går jeg til Pocket og finder det.

Og som bonus kan man bruge bufferapp sammen med Pocket - altså dele indhold som jeg har gemt i Pocket ud via Buffer på mine sociale medier. Dermed kan sikrer jeg også at det bedste indhold jeg finder også bliver delt i mit netværk. Så det er en fin måde at skabe værdi for andre på.

Oversigt over CoolTools

Cammilla har samlet en liste med nogle af de anbefalinger, der er kommet.

Elsk din stemme

Karin har sit eget lydstudie og oplever mange, der har en frygt eller andet omkring det at høre sin egen stemme. Har lavet et digitalt produkt: "Sådan lærer du at elske din egen stemme". 

Hent støtte og råd i hendes ebog "Lær at elske din egen stemme" - ligger i Dropbox her 

Få noget ud af dine netværksmøder

Cammilla har gjort sig nogle iagttagelser og personlige erfaringer med netværksmøder.

5 tegn på at dit netværksmøde var spild af tid:

  1. Du troppede op uden nogen form for forberedelse
  2. Du holdt dig til de samme 2-3 personer (du kendte i forvejen)
  3. Du talte om dig selv 80 % af tiden
  4. Du introducerede ikke nogen for en anden eller bidrog på andre måder
  5. Du kom hjem med en bunke visitkort (og kan ikke huske hvem halvdelen er fra)

7 tips til at få succes med networking

  1. Strategi
  2. Forventningsafstemning
  3. Netværk efter gensidighedsprincippet (bidrag først)
  4. Forbered dig
  5. Spørg om hjælp
  6. Følg op og husk at sige tak for hjælp
  7. Vær brobygger – se synergi muligheder mellem dem du kender og skab kontakt.

I 2015 vil Karin have bedre rutiner og mere overblik med en ny bogholder.

Ha' en skøn uge.

Karin & Cammilla

Kontakt os på mail

Karin >

Cammilla >

Følg podcasten via

  

#24 Kan man finde dig i Google?

35m · Published 16 Feb 08:00

Så er vi klar igen til at tale om løst og fast i ugens episode af SolopreneurCast.

CoolTool Stafetten

Ugens tip kommer fra Line Dahl, Line Dahl & Brandlovers (http://linedahl.dk/). Hun skriver:

Kender du det der med, at man som soloselvstændig sidder (sent) om aftenen og arbejder? Fordi der er ro. Fordi man har brug for de ekstra arbejdstimer i døgnet. Fordi man ikke kan lade være. Men bestemt ikke fordi, man sover bedre efter at have stirret ind i en fuldt oplyst skærm, der bader en i stærkt blåligt lys! 

Derfor vil jeg gerne anbefale et lidt anderledes, men meget effektivt og gratis værktøj: f.lux

Installerer du f.lux på din computer, tilpasser din skærms lys sig automatisk tidspunktet på dagen. Om dagen oplever du derfor det sædvanlige stærke sol-agtige-lys fra skærmen, mens det om aftenen og natten skifter til et dæmpet rødligt skær. (Og er du typen, der står meget tidligt op for at arbejde, undgår du med f-lux også at blive blændet af det stærke skærmlys her på de mørke vintermorgener). 

Om det betyder, at du fluks går lidt tidligere i seng, vil jeg ikke love, men det gør en behagelig forskel for mig, de aftener hvor jeg sidder ved computeren. 

Vigtigt at være "fit for fight" som selvstændig.

Som solo-selvstændige, er vi virksomhedens vigtigste resurse. Vigtigt at vi tager vare på os selv og er i rimelig form, fysisk og psykisk.

Vil I dele jeres top 3 råd om søgeoptimering?

Spørger Gitte Koldtoft. Hun skriver:

Jeg kan se, hvor meget det betyder mig som solopreneur, om jeg er på side 1 eller ej på Google, når folk søger foredrag. Hvad er jeres råd?

Vi tager en snak om emnet, selvom vi ikke er eksperter. Men deler også tips fra en ekspert, Lars Skjoldby, der har skrevet en gæsteartikel: “Basis søgemaskineoptimering”.

Karin tipper om TV med iværksættere

Dansk svar på Shark Tank og Dragons Den og svenske Draknästet.

Solopreneurs opfordres i den grad til at søge om at være med. Se her, hvordan det foregår. 

 

Ha' en skøn uge.

Karin & Cammilla

Kontakt os på mail

Karin >

Cammilla >

Følg podcasten via

  

#23 Derfor har du måske ikke digitale produkter på hylden

28m · Published 09 Feb 07:30

Så er det tid til endnu en episode af SolopreneurCast med Karin og Cammilla.

Vi har netop indspillet 1 min. speak til Eric Ziengs, der skal holde et foredrag om at lave podcast til Social Media Week. Eric podcaster i øvrigt selv med "Help Marketing podcast".

CoolTool Stafetten

I denne uge er det Dorte Lytje, http://www.dortelytje.com/, der har CoolTool stafetten:

Jeg vil gerne dele et tool som er et WordPress plugin ved navn: YOAST. Jeg synes, det er det mest overskuelige og logiske SEO-plugin, som jeg er stødt på. Det lyser RØDT, hvis der ikke er god SEO på din side, GULT hvis der er ok SEO på din side, og GRØNT hvis der er god SEO på din side. Det gør det nemt at forsøge sig frem og rette til, indtil den lyser grønt.

Fakta får High Five

Karin har fået tilbudsavis fra Fakta, der byder de hjemløse "Hus Forbi" sælgere ind i varmen. Det er god CSR. Hvordan kan man som solopreneur gøre noget for at vise samfundsansvar?

De 3 største forhindringer for, om du nogensinde får et digitalt produkt på hylden

  1. Teknik, betaling
  2. Frygt - for at fejle og for at få succes - er jeg nu god nok?
  3. Overvældet - for mange muligheder

 

Opdatering på sygedagpengeforsikring

Karin har en opdatering. Det er nemlig muligt at få sygedagpenge som selvstændig på sin 15. sygedag og frem. Men med en sygedagpengeforsikring får man penge fra 1. eller 3. sygedag. 

Det var alt for os. Ha' en skøn uge!

Karin & Cammilla

Kontakt os på mail

Karin >

Cammilla >

Følg podcasten via

  

#22 Sådan får du dine navne i fred!

28m · Published 02 Feb 10:00

Alt er som det plejer. Karin er tjekket ind på Skype fra kontoret på Frederiksberg og Cammilla er tjekket ind fra huset ved Roskilde Fjord. Vi er klar til at indspille dagens episode.

CoolTool Stafetten

Helene Rosendahl Hillersdal, Rosendahl Coaching (www.rosendahlcoaching.dk) anbefaler grafiske tools:

Dabuttonfactory.com

Et helt eminent, gratis og enkelt værktøj, til alle de call-to-action knapper, jeg bruger.

Clippingmagic.com

Et smart lille værktøj, når du vil fjerne baggrunden fra et billede du har lavet. Jeg har f.eks. brugt til min header/banner på min hjemmeside, hvor jeg har ”klippet” mig selv ud.

Få kunderne til at anbefale dig

Cammilla har haft et par forskellige oplevelser ifm. bolig renovation. Mureren var god til at få anbefaling. Det kan man som solopreneur bruge aktivt, altså at lade kunderne anbefale en via udtalelser, loyalitetsprogrammer, involvering osv.

Sådan får dine navne i fred!

Karin har undersøgt hvordan man kan få sine navne i fred. Det er vigtigt at 

  • Undersøge i Google, om der kan blive kamp om navnet
  • Registrere sit firmanavn i CVR
  • Evt. registrere varemærket (det har Karin gjort i to tilfælde)
  • Tage domænenavnet - hvis det er ledigt

Sygeforsikringen

Karin har fået tegnet sygedagpengeforsikring. 

Selvstændige kan få sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom, hvis vedkommende er selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Dagpengene beregnes som hovedregel ud fra overskuddet af virksomheden på den sidst godkendte årsopgørelse.

Sygefraværet skal anmeldes senest 3 uger efter første fraværsdag via NemRefusion.dk.

Er den selvstændige forsikret, skal sygefravær anmeldes senest en uge efter 1. eller 3. sygedag alt afhængig af den tilmeldte ordning. Har den selvstændige tegnet en forsikring, kan der udbetales dagpenge fra 1. eller 3. sygedag alt efter den tilmeldte ordning.

Her melder man sig til: http://www.statens-adm.dk/Forsikring

Sygedagpenge udgør fra 7. januar 2013 højest kr. 4.005,- pr. uge og kr. 108,24 pr. time.

Det var alt fra os. Ha' en skøn uge.

Karin & Cammilla

Kontakt os på mail

Karin >

Cammilla >

Følg podcasten via

  

#21 Hvordan finder du en god revisor?

29m · Published 26 Jan 09:51

Karin er lige kommet ind ad døren fra studieturen i London og Cammilla sidder i sin bil pga. ombygning der larmer. Vi er klar til dagens optagelse af SolopreneurCast.

CoolTool Stafetten

Halfdan Timm, http://www.juf.dk/

Jeg er selv rigtigt glad for - og abonnement på - [email protected] Det er baggrundsmusik i forskellige genrer designet til at holde dig produktiv. Konstante rytmer til os, der ikke arbejder så godt i fuldstændig stilhed, men bliver distraheret af P3.

Hvordan finder du en god revisor?

Karin fortæller lidt om sine erfaringer og input til det med at have en revisor.

Eks kan du gå herind og tjekke om en revisor er godkendt (registreret eller statsautoriseret) eller om han/hun bare kalder sig revisor. 

Salget ligger i opfølgningen

9 ud af 10 (eller i hvert fald mange) prioriterer ikke dette. Cammilla har haft et par oplevelser ifm. tilbud på ombygning i hjemmet. Det gælder både opfølgningen, når der sendes en forespørgsel, men man kan selv også være mere aktiv, når der kommer tilmeldinger til f.eks. ens nyhedsbrev.

Hvem er det, der lytter til os - hvor bor de? Hvordan lytter de?

Karin har friske tal fra statistikken. Over halvdelen lytter via en app. Vi har flest lyttere i Danmark, men også mange i Sverige og under varme himmelstrøg som Thaiand og Indonesien. Husk at sende postkort ;-)

Det er i dine beslutningsøjeblikke, at din skæbne bliver formet!

Tony Robbins

Vi høres ved!

Karin & Cammilla

Kontakt os på mail

Karin >

Cammilla >

Følg podcasten via

  

#20 Hvornår og hvor arbejder du?

31m · Published 19 Jan 08:30

Karin og Cammilla byder velkommen i endnu en episode af SolopreneurCast. Mange nye lyttere er kommet til og det er vi glade for. Velkommen.

CoolTool Stafetten

Kåre Mulvad Steffensen fra dejliglama.dk har sendt en hel række af CoolTool han benytter. Her er en top 5:

  1. Dropbox - opbevaring og deling af filer.
  2. Mozy.com - backup på den helt nemme måde.
  3. Ifttt.com (if this then that) - sørger for at dine digitale services kan snakke sammen og gøre alt muligt automatiseret.
  4. Zapier.com - er ifttt's storebror for de tilfælde hvor lillebror ikke rækker.
  5. Og eftersom jeg jo er WordPress mand så vil jeg da ikke undlade at fortælle at WordPress har en app som giver dig din blogs administrations interface på mobilen så du kan blogge on the go.

Karin har mistet sin pung og må vente på at få nye kort og dokumenter. Hvad har hun lært? At scanne Nem-ID-kort ind og lægge dem i Dropbox  i stedet for at gå med dem i pungen, for det er dem, hun savner allermest i sit arbejde. 

Hvornår arbejder du?

Mange arbejder på skæve tidspunkter, også om aftenen. Karin har fundet en app, der kan sende mails forskudt. 

I Gmail, på Chrome, får man med denne app en knap, der hedder "Send later" under Send-knappen og dér kan man fremdatere mails, så der ikke går arbejds-spin i den om aftenen. 

Digitale Nomader

Et begreb der er mere og mere udbredt i denne "freelance økonomi". Cammilla er faldet over en artikel i Berlingske "På dannelsesrejse som digitale nomader".

Revisor eller ej?

Karin overvejer om det er nødvendigt med revisor? Det er ikke nødvendigt, hvis man er et enkeltmandsfirma, men hvorfor alligevel? En god bogholder kan sagtens sørge for alt det regskabsmæssige, man har brug for. 

Citater

Cammilla er vild med citater. Bruger dem som en vitaminindsprøjtning og motivation i sit solopreneur virke.

Lad dig ikke blive slået ud af det der er mislykkedes for dig. Det er langt bedre at fokusere på det der stadig er muligt for dig.

Det var alt for os. Ha' en skøn uge!

Karin & Cammilla

Kontakt os på mail

Karin >

Cammilla >

Følg podcasten via

  

SolopreneurCast - for og med soloselvstændige has 120 episodes in total of non- explicit content. Total playtime is 63:18:41. The language of the podcast is Danish. This podcast has been added on November 27th 2022. It might contain more episodes than the ones shown here. It was last updated on November 27th, 2022 06:48.

Every Podcast » Podcasts » SolopreneurCast - for og med soloselvstændige