Blixen eller kaos – din litteraturpodcast cover logo
RSS Feed Apple Podcasts Overcast Castro Pocket Casts
Danish
Non-explicit
gyldendal.dk
31:57

Blixen eller kaos – din litteraturpodcast

by Gyldendal

Gyldendal vender hver uge tidens største historier og mest presserende spørgsmål. Lyt med, når forfattere, journalister, kulturpersonligheder og de vigtigste stemmer prøver at få styr på verdens kaos gennem en lup af tykke og tynde bøger. Vi mener i ånden fra Rungstedlund, at det er et spørgsmål om Litteratur eller Kaos. Det er Blixen eller Kaos. Brugen af Blixens navn sker med tilladelse fra Rungstedlundfonden. Tak.

Episodes

Hvornår har du sidst følt dig fri?

41m · Published 09 Oct 15:54

Du må ikke det ene, og du må ikke det andet.
Det moderne menneske bliver kontrolleret, overvåget og detailstyret på et niveau aldrig før set i verdenshistorien.

Hele filosofien bag denne hidsige styring udspringer af et misforstået og fejlbehæftet menneskesyn – der hverken gør os mere effektive, rige eller lykkelige – faktisk fuldstændig tværtimod.

Antropolog Dennis Nørmark udkommer med bogen UFRIHEDENS PRIS – Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan – 11. oktober. And it's gonna rock your world.

Gæst: Dennis Nørmark, antropolog og forfatter
Vært: Michelle Tubæk Gram

Mareridtet på børnehjemmet

35m · Published 22 Sep 16:18

Det var langt fra kun drengene på Godhavn, der i statens varetægt blev udsat for mishandling, overgreb og medicinske eksperimenter i 1950’ernes, 1960’ernes og 1970’ernes Danmark.

Da Peter Øvig Knudsen gravede sig ned i en research om seksuelle overgreb mod børn på danske børnehjem, viste der sig et uhyggeligt billede: Overgrebene var omfattende, velorganiserede og stod på over flere årtier.

29. september udkommer DEM, DER IKKE TIER på Gyldendal.

Gæst: Peter Øvig Knudsen
Vært: Michelle Tubæk Gram

Hvorfor må man (ikke) brænde bøger af?

1h 3m · Published 31 Aug 16:04

Efter Rasmus Paludans årelange opvisninger med koranen eksploderede det hele pludselig i sommeren 2023.

De små kongeriger Danmark og Sverige blev nu centrum i en storpolitisk international krise efterfulgt af PET-advarsler og krigserklæringer fra al-Qaeda.

Regeringen mener at kunne løse al denne ballade med et lille kirurgisk indgreb i straffeloven, men er det realistisk? Og hvad er prisen?

Vi undersøger bogafbrændingens, blasfemiens og ytringsfrihedens historie i Danmark – og koranens nylige placering midt i denne aldrig aftagende orkan.

Gæster: Frederik Stjernfelt, professor og forfatter & Thomas Hoffmann, professor og islamforsker

Vært: Michelle Tubæk Gram

BØGER: ALKYMIST I LÆNKER, GROV KONFÆKT & KORANEN

»Lad os kalde det et kampskrift«

25m · Published 16 Aug 11:41

I Danmark lever der 21.000 mennesker med somalisk baggrund. Og det har ikke altid været noget nemt liv.

Med dybe ar på sjælen fra hjemlandets borgerkrig ankom de til et lille land langt mod nord, der ikke altid behandlede dem - skal vi sige - særlig yndigt.

Man begyndte at fylde på bunden af statistikkerne, man slog blikket ned og håbede, at ingen ville spørge til mere. Man blev tavs og usynlig.

Men nu er en ny generation vokset op.

Og - de gider ikke mere pis.

Amina Elmi er 28 år og netop uddannet fra Forfatterskolen.
17. august debuterer hun på Gyldendal med digtsamlingen BARBAR.

Amina er født i Somalia, men er vokset op i Aalborg.
Og nu har hun noget, hun gerne vil sige.

Danser med ulve

40m · Published 28 Jun 15:57

Intet andet dyr er genstand for så mange fortællinger som ulven.
Den er spundet ind i mytologier, symboler, eventyr og forestillinger – og måske netop derfor kan den lære os mere, end vi lige skulle tro.

Den polariserede ulve-debat afslører en større kamp mellem menneske og natur. Og det at forstå os selv som en del af den. Hvem er vi egentlig? Hvem har lov til at leve? Hvem har ret til at leve?

Gæst: Bengt Holst, biolog og tidl. videnskabelig direktør i København Zoo
Vært: Michelle Tubæk Gram

BØGER:
ULVESPRING
HÆNDELSER VED VAND
ULV!

Fascismen - den evige trussel

27m · Published 31 May 15:23

Facismen har det godt.

Faktisk så godt, at den italienske forfatter Umberto Eco nok ville skrive under på, at fascismen er vokset betragteligt de sidste 25 år.

Det mener Alberte Bové Rud, forsker ved DIIS.

Hvad er fascisme egentlig, hvorfor er der mere af det – og kan Immanuel Kant hjælpe os ud af miseren?

ATLAS og Gyldendal har netop udgivet de fire første bøger i en serie af 'eviggyldige tanker i lommeformat' kaldet Småskrifter – vi dykker ned i et par af dem i dagens udsendelse.

Gæster: Alberte Bové Rud, forsker ved DIIS & Kristoffer Granov, chefredaktør ved ATLAS

Vært: Michelle Tubæk Gram

BØGER:
DEN EVIGE FASCISME
HVAD ER OPLYSNING
MENNESKETS SJÆL UNDER SOCIALISMEN
ERFARING FRA LIVET VED FABRIKKEN

Engang troede vi på fremtiden

32m · Published 29 Apr 10:06

I 1990’erne begyndte vi for alvor at tro på fremtiden.

Markederne var frie, solen skinnede, globaliseringen buldrede derudaf, alle var glade, hvad kunne gå galt?

Noget gik galt. Pludselig holdt vi op med at tro på fremtiden.

I dag mener de fleste, at den bedste tid ligger bag os.

Men hvad skete der? Hvorfor blev vi pludselig så pessimistiske? Og hvad betyder det for vores samfund?

Det har journalist Christian Bennike skrevet en bog om:
ENGANG TROEDE VI PÅ FREMTIDEN – hvordan vi gik fra optimisme til sortsyn. Og hvorfor det kan redde os.

Vært: Michelle Tubæk Gram

Gnisten, der får dig til at tage sokker på om morgenen

36m · Published 21 Apr 15:15

Han er født samme år som James Dean og Mikhail Gorbatjov.

Det år, hvor Al Capone idømmes 11 års fængsel, Empire State Building åbner i New York – og Josef Stalin ødelægger Kristus-Katedralen i Moskva

Han udgav sine første digte i 1957 - året, hvor Sovjetunionen opsender rumfartøjet med det første dyr i rummet: hunden Laika.

Siden har han udgivet et hav af digte, noveller, essays og portrætbøger. Han har været redaktør, udgiver, lektor, journalist. Rapporteret fra østblokkens bagtæppe under den kolde krig, levede sin ungdom med Klaus Rifbjerg og Leif Panduro. Mødt Karen Blixen, Fidel Castro, William Faulkner – og well, you name it.

I dag skal du møde en ganske særlig mand. Et livsstykke sådan set.

I dag skal du møde kritiker, forsker, litterat og forfatter Niels Barfoed - der netop har udgivet bogen FØRST NU.

Gæst: Niels Barfoed

Vært: Michelle Tubæk Gram

Bog:
FØRST NU

Tør du leve helt anderledes?

32m · Published 06 Apr 09:13

En ny nordisk helbredsundersøgelse har netop vist, at 3 ud af 4 af os døjer med stress.

Den er specielt gal i hovedstadsområdet. Blandt kvinder. Og i helt særlig grad blandt yngre kvinder under 30 år.

Lise Rønne har lige sagt sit job op, da hun ifølge hende selv slet og ret blev et dårligere menneske af at gå på arbejde.

Et eller andet må vi gøre forkert.

Journalist og mor til fire, Maj My Humaidan, mener, at vi kan leve livet anderledes og mere meningsfuldt. Sammen med sin familie flyttede hun til Ærø, sagde det faste job op og begyndte at hjemmeskole sine børn. Hamsterhjulet blev ikke bare pakket sammen i en kasse på loftet, det blev decideret brændt af.

Gæster:

Maj My Humaidan, journalist og forfatter
Stine Askov, forfatter

Vært: Michelle Tubæk Gram

BØGER:

ÆRØ MANIFESTET

KATALOG OVER KATASTROFER

Den ensomme kannibal

29m · Published 31 Mar 13:18

Natten til den 10. marts 2001 dræber og parterer 41-årige Armin Meiwes computerspecialisten Bernd-Jürgen Brandes.

I de følgende måneder tilbereder Armin Bernd-Jürgen på panden sammen med hvidløg og muskat og serverer ham på tallerkenen sammen med kål og kartofler.

Armin når at spise 20 kilo af Bernd-Jürgen, inden han anholdes.

Da historien om Armin og Bernd rammer verden i de følgende år, er det med overskrifter som ‘Monstret fra Rotenburg’, ‘en syg kannibal’ og ‘et bæst’.

Men historien er også en kærlighedshistorie. Det mener i hvert fald skuespiller og forfatter Johannes Lilleøre, der har foldet den usædvanlige historie ud på Det Kongelige Teater og nu i romanform i bogen KANNIBALEN.

Men hvori består kærligheden? Og hvorfor er vi så tiltrukket af historien om Armin og Bernd, at vi bliver ved med at kigge, selv når de får os til at kaste op?

Gæst: Johannes Lilleøre, forfatter, skuespiller og dramatiker

Vært: Michelle Tubæk Gram

Bog: KANNIBALEN

Blixen eller kaos – din litteraturpodcast has 56 episodes in total of non- explicit content. Total playtime is 29:49:39. The language of the podcast is Danish. This podcast has been added on July 29th 2022. It might contain more episodes than the ones shown here. It was last updated on May 7th, 2024 02:40.

Every Podcast » Podcasts » Blixen eller kaos – din litteraturpodcast