Blixen eller kaos – din litteraturpodcast cover logo
RSS Feed Apple Podcasts Overcast Castro Pocket Casts
Danish
Non-explicit
gyldendal.dk
31:57

Blixen eller kaos – din litteraturpodcast

by Gyldendal

Gyldendal vender hver uge tidens største historier og mest presserende spørgsmål. Lyt med, når forfattere, journalister, kulturpersonligheder og de vigtigste stemmer prøver at få styr på verdens kaos gennem en lup af tykke og tynde bøger. Vi mener i ånden fra Rungstedlund, at det er et spørgsmål om Litteratur eller Kaos. Det er Blixen eller Kaos. Brugen af Blixens navn sker med tilladelse fra Rungstedlundfonden. Tak.

Episodes

Krisernes guldalder

42m · Published 08 Dec 15:08

Vi er havnet i en form for permanent krisetilstand.

Når vi ikke bliver spærret inde, så må vi fryse om vinteren, lade gasregningerne ligge ubetalt i skuffen eller betale uhyrlige summer for en tur i Netto, imens vi med nerverne uden på tøjet afventer Putins næste træk.

Hvor skal vi gå hen med vores kaotiske sind og tilværelse, når vi for længst har aflyst aftalen med Gud som hverdagens vejleder?

Måske er det på tide at støve filosofi-biblioteket af.

Vi ringer Aristoteles, Kant, Cicero og Machiavelli op for at høre, hvad i alverden vi skal stille op med vores mentale krise, krigs- og klimakrisen.

Gæster: Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator på Weekendavisen & Niels Overgaard, forfatter til bestselleren Det hele handler ikke om dig og kommunikations- og mediechef på Gyldendal.

Vært: Michelle Tubæk Gram

Bøgerne, vi taler om:

Cicero: FORPLIGTELSER
Platon: TRE DIALOGER
FØRSOKRATISKE FILOSOFFER
Søren Schauser: TANKEVANDRING
Seneca: OM LIVETS KORTHED. OM VREDE. OM MILDHED. OM SINDSRO

Den mørkeste hemmelighed

38m · Published 25 Nov 16:10

Da flyet med FN’s generalsekretær Dag Hammarskjöld ombord styrter ned en mørk nat i det centrale Afrika i 1961, bliver det startskuddet til et mysterie, der i over 60 år har martret verden. For var det en ulykke eller i virkeligheden et koldblodigt mord?

Da filminstruktør og journalist Mads Brügger dykker ned i det mulige mordmysterie i sin dokumentarfilm Cold Case Hammarskjöld, rejser en anden og langt værre forbrydelse sig dog ud af Afrikas tåger; én af det sydafrikanske apartheid-regimes allermørkeste hemmeligheder.

Det handler bogen DOKTOR MAXWELL om, der netop er udkommet.

Gæster: Mads Brügger, filminstruktør, forfatter & chefredaktør på Frihedsbrevet & Bastian Emil Goldschmidt, forfatter og kommentator

Vært: Michelle Tubæk Gram

Amerikanske løgne

38m · Published 03 Nov 21:56

Den store løgn – at præsidentvalget var svindel og humbug, og at Donald Trump er den eneste legitime præsident i USA – har bidt sig fast. Hos vælgere, politikere, meningsdannere og medier.

Hvilken betydning får det for tirsdagens midtvejsvalg?

Vi tager en status på amerikanske løgne, det indre kollaps og risikoen for et væbnet oprør.

Gæster:
Vincent Hendricks, professor i filosofi – og forfatter til OS & DEM , SPRÆNG BOBLEN og FAKE NEWS
Birgitte Borup, udlandsredaktør på Berlingske

Vært: Michelle Tubæk Gram

Inspiration til mere læsning:

IKKE ET LAND FOR GAMLE MÆND

VEJEN

BLODETS MERIDIAN

Øjeblikke, der ændrede verden

35m · Published 27 Oct 13:42

For at forstå i dag, skal man kende i går. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller lister i ny bog 5 afgørende øjeblikke op, der ændrede verdenshistorien og formede verden frem til i dag.

Fem øjeblikke, der kun blev afgørende, fordi Churchill, de Gaulle, Nixon, Kohl og Mandela havde modet til at stå helt alene med deres visioner og drømme – og kraften til alligevel at gennemføre dem.

Men hvad kan de lære os i dag – og har vi særligt brug for deres historie – netop nu?

Gæst: Per Stig Møller, tidl. udenrigsminister, litterat, dr.phil og filosof

Vært: Michelle Tubæk Gram

Når mænd går i kjole

34m · Published 19 Oct 10:06

Juraprofessor Ditlev Tamm var 54 år, da han pludselig smed det grå jakkesæt til side og i stedet iførte sig høje hæle og stramme leopardbukser.

Men hvorfor?

En præst, der levede for 300 år siden i Solkongens Frankrig, lærer os, at det langt fra er et nyt fænomen, at mænd får lyst til at gå i høje hæle og kjoler. Og at vi alle sammen måske er mere mangfoldige, end vi er blevet bildt ind.

Gæst: Ditlev Tamm, juraprofessor, historiker og forfatter til bogen SKABT SOM MAND & KVINDE

Vært: Michelle Tubæk Gram

Det er bare en virus ...

30m · Published 11 Oct 15:24

Coronapandemien har kostet statskassen 120 milliarder kroner – til gengæld er pandemien snart slut, siger WHO - også selv om dronning Margrethe lige har fået corona for anden gang.

Hele verden er travlt optaget af energikrise, inflation og trusler om atomkrig, men samtidig er en helt anden virus gået på eventyr iblandt os - og den kan vise sig at blive the next big thing.

Vi tager en status på pandemien og et kig ind i fremtidskuglen med virusforsker Anders Fomsgaard, forfatter til bogen DET ER BARE EN VIRUS.

Statshemmeligheden, der ændrede Danmark

35m · Published 01 Oct 08:46

Da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste for snart et år siden blev anholdt i Københavns Lufthavn og ført bort af agenter fra PET, var det kulminationen på en historisk efterretningsskandale, der går hele vejen til toppen af regeringen.

Hvordan er det kommet så vidt? Hvad har spionchefen egentlig gjort? Er der udbrudt en krig mellem regering og efterretningstjenesten? Og hvilken rolle spiller en person ved navn Barbara Bertelsen i alt dette?

En ny bog, Spion blandt venner – statshemmeligheden, der ændrede Danmark, udkommer i dag og forsøger at levere nogle svar.

Gæst: Hans Davidsen-Nielsen, journalist og forfatter
Vært: Michelle Tubæk Gram

En borgerlig krise

36m · Published 21 Sep 15:05

Søren Pape vil spare den offentlige sektor for byrden af at fordele milliarder af skattekroner, Jakob Ellemann forstår ikke, hvor Søren vil spare henne, men er derudover anstrengt enig i alt, hvad Søren ellers siger.

Morten Messerschmidt har fundet mors gamle opskrift på succes frem og vil nu forsøge at drive islam ud fra sygehusene.
I mellemtiden samler sig et stort vælgerkorps om Inger Støjberg, hvis ideologi og partiprogram ikke lige er til at få øje på, men det behøver vi måske heller ikke, for vi kender hende jo.

Der er tale om en borgerlighed, der hverken har idéer, samling eller retning, argumenterer ph.d., historiker og forfatter Christian Egander skov i sin bog BORGERLIG KRISE for. Og det blev allermest tydeligt under coronakrisen.

Er Venstre-veteranen Bertel Haarder, aktuel i biografien EN FRYGTLØS TÆNKER,enig i den analyse? Vi tager debatten – og undersøger, om der alligevel er en form for blåt lys i mørket et sted derude.

Gæster: Bertel Haarder (V) & Christian Egander Skov, ph.d, historiker og forfatter
Vært: Michelle Tubæk Gram

Sektens magt

36m · Published 02 Sep 13:08

En forårsdag i 1997 får politiet i San Diego et anonymt tip over telefonen. Da de møder op på adressen finder de 39 lig - alle iført éns tøj og splinternye Nike-sko.

Historien om det største masseselvmord på amerikansk jord nogensinde gik efterfølgende verden rundt.
En fanatisk lille sekt, der på særpræget vis fik blandet tv-serien Star Trek sammen med kristendom, science fiction og ufo’er til en form for logik.

Heavens Gate - som sekten hed - er blot én af en række bizarre og brutale sekter, journalist Kristoffer Lind undersøger i sin nye lydfortælling SEKTENS MAGT.

For hvordan kan det egentlig lade sig gøre, at ét enkelt menneske overbeviser hundredvis af andre om, at de skal opgive eget liv og i stedet blindt adlyde ordrer og påfund - og nogle gange også udføre brutale forbrydelser?

Gæst: Kristoffer Lind
Vært: Michelle Tubæk Gram

Et kvindedrab

38m · Published 24 Aug 10:15

Et ægtepar i Horsens har levet sammen i mere end 30 år. De bor i et helt almindeligt parcelhuskvarter og har to voksne sønner sammen. Men da konen vil have en skilsmisse, skyder manden hende i ryggen med et jagtgevær.

Den dræbte kvinde er forfatteren Niels Franks søster.

FANDEN TAGE DIG er hans nye bog – en beretning om et kvindedrab – og hvorfor det er så forbandet forudsigeligt.

Gæst: Niels Frank, forfatter

Vært: Michelle Tubæk Gram


Blixen eller kaos – din litteraturpodcast has 56 episodes in total of non- explicit content. Total playtime is 29:49:39. The language of the podcast is Danish. This podcast has been added on July 29th 2022. It might contain more episodes than the ones shown here. It was last updated on June 6th, 2024 04:10.

Every Podcast » Podcasts » Blixen eller kaos – din litteraturpodcast