Bæredygtig Business cover logo
RSS Feed Apple Podcasts Overcast Castro Pocket Casts
Danish
Non-explicit
soundcloud.com
41:47

Bæredygtig Business

by Steffen Max Høgh

I Bæredygtig Business dykker direktør, bæredygtighedsnørd og forfatter Steffen Max Høgh ned i sammenhængen mellem ansvarlighed og bundlinje. Gennem interviews med en række af landets førende eksperter og erhvervsledere går han i dybden med CSR, bæredygtig forretning og cirkulær økonomi for at finde svar på det helt store spørgsmål - kan virksomheder tjene penge på at tage socialt og miljømæssigt ansvar? Vært og tilrettelægger: Steffen Max Høgh Podcastproducer: Anette Hallstrøm, Hallkom Musik: Per Bloch, Stimuli

Copyright: All rights reserved

Episodes

Trendspotting med Tania Ellis

56m · Published 30 Nov 07:41
Hvilke trends inden for bæredygtighed skal man holde øje med nu og i den nærmeste fremtid? Det ved CEO og rådgiver Tania Ellis en masse om, og sammen med vært Steffen Max Høgh kommer de vidt omkring forskellige trends, der kan inspirere dansk erhvervsliv til at nytænke måden at drive forretning på. Tania Ellis har stor erfaring med bæredygtighed fra erhvervslivet og fra sin egen virksomhed, The Social Business Company, som hun stiftede for tyve år siden. Hun rådgiver virksomheder og uddanner bæredygtighedskonsulenter - en slags mini MBA som klæder fagfolk på til at komme i mål med den grønne agenda. I episoden kan du høre om: • At der virkelig er sket en udvikling med måden, virksomhederne tænker bæredygtighed på – det har ændret sig fra ”hvorfor” til ”hvordan” • At bæredygtighedsagendaen kommer til at revolutionere de næste 15 år ligesom digitalisering har revolutioneret de sidste 15 år • Trendrapporten ESGT – hvor T’et står for teknologi og at teknologien vil give os nye muligheder for at samarbejde og samskabe • De tre P’er - People, Planet, Profit”, hvor ophavsmand John Elkington peger på, at vi skal vende dem til tre R’er i stedet: Resilience. Regeneration & Responsibility • At ESG bliver en hygiejnefaktor – altså noget alle virksomheder skal have, fordi der er en masse regulering på vej • Om medarbejderaktivisme • Om den uddannelse, Tania Ellis har skabt i sin virksomhed Nævnt i episoden: • Tania Ellis på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/taniaellis/ • Website: https://www.taniaellis.com/ • The New Pioneers: http://thenewpioneers.biz/ • Better Business Better World: https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/2399BetterBusinessBetterWorld.pdf • Slaveryfootprint.org: https://slaveryfootprint.org/ • FN Global Pulse: https://www.unglobalpulse.org/ • SBC People: https://sbcpeople.dk/ • www.sustainablebusinesschangemanager.dk Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Sustain Report og de syv små greenwashing-synder

47m · Published 23 Nov 07:00
Bæredygtighed, grøn kommunikation og greenwashing er tilbagevendende emner på netmediet Sustain Report, der skriver kritisk – og til tider endog meget kritisk – om virksomheder, der gør sig grønnere end de er og bruger ord som ”bæredygtig” i flæng. Men hvorfor har disse emner så stor fokus hos Sustain Report? Det får du et rigtigt godt indblik i, når du lytter til samtalen mellem redaktør og journalist på Sustain Report Henrik Munksgaard og vært Steffen Max Høgh fra Bæredygtig Business. De to kommer forbi mange emner, men hovedfokus er Henriks liste over ”synder” når det gælder ”grøn” kommunikation. Steffen synes i øvrigt, at der mangler et punkt 8, så det tilføjer de midt under samtalen. Du kan høre om: • De syv måske otte greenwashing-synder og hvad du skal undgå eller gøre som virksomhed • De tre tabere der er, når virksomheder ikke fortæller hele sandheden eller bare fortæller det, de har lyst til: a. Forbrugerne b. De seriøse virksomheder c. Og dermed hele samfundet • ”Greewashing by proxy” – hvis virksomheden f.eks. får redaktionel omtale af et medie, der ikke har styr på do’s and don’ts - det kunne f.eks. være Løvens Hule på Danmarks Radio • At vi IKKE kan forbruge os til bæredygtighed – man kan nemlig ikke blive bæredygtig ved at købe ”de rigtige varer”. Det allerbedste er, at lade være med at købe ting, man ikke har brug for Nævnt i episoden: • Henrik Munksgaard på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/henrik-munksgaard-8a701228/ • Sustain Report: https://sustainreport.dk/ • KPMGs due diligence survey 2023: https://info.kpmg.us/news-perspectives/industry-insights-research/kpmg-esg-due-diligence-survey-2023.html • Forbrugerombudsmandens kvikguide til virksomheder om markedsføring: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56731/kvikguide-om-miljoemarkedsfoering.pdf Foto af Henrik Munksgaard: Teis Bruno Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Green Claims bliver en gamechanger

48m · Published 16 Nov 07:00
Hvis Green Claims direktivet bliver godkendt af EU, bliver det noget af en gamechanger, siger Simon Gjern Pedersen, advokat hos Partrade Legal. Simon sidder i den varme stol hos Steffen Max Høgh i dag og taler både om Green Claims og flere af de opsigtsvækkende sager, der har været på det sidste med f.eks. Danish Crown, Arla, Apple og Mercedes. Green Claims direktivet betyder, at der fremover vil blive stillet krav til virksomheders kommunikation af grønne påstande og dokumentation for det de siger. Hver eneste gang en virksomhed kommer med et Green Claim – altså kommunikation om et bæredygtigt tiltag – så skal den samtidig stille dokumentation til rådighed, så forbrugerne kan læse mere om påstanden. Og det skal vel at mærke ske på et let forståeligt sprog. Du kan høre om: • Hvordan Green Claims direktivet stiller nogle mere håndgribelige krav til virksomheders dokumentation for deres grønne påstande • Hvad Green Claims direktivet kan komme til at betyde for virksomheder og for medarbejdere som skal tale med kunderne • Hvorvidt jurister fremover skal på efteruddannelse, ligesom revisorerne skal • Nogle af de spændende og opsigtsvækkende sager fra den seneste tid - Danish Crown, Arla-sagen, Apple og Mercedes • Immaterielle rettigheder og hvordan det hænger sammen med Green Claims Nævnt i episoden: • Patrade: https://www.patrade.dk/ • Simon Gjern Pedersen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/simon-gjern-pedersen-25953a107/ • Immaterielle rettigheder (IPR) https://www.patrade.dk/ip-highlighter/ • Green Claims direktivet: https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2023/753958/EPRS_BRI(2023)753958_EN.pdf • Læs om Green Claims hos Patrade: https://www.patrade.dk/viden/hvad-kommer-green-claims-direktivet-til-at-betyde-for-danske-virksomheder/ • Forbrugerombudsmandens kvikguide til virksomheder om markedsføring: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56731/kvikguide-om-miljoemarkedsfoering.pdf • Danak: https://danak.dk/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Klæd salgsorganisationen på til bæredygtighedsarbejdet

40m · Published 09 Nov 07:00
I dag skal vi tale om to ting: Dels hvordan salgsorganisationen bliver klædt godt på til at være ambassadører for bæredygtighedsarbejdet, dels hvordan man som stor virksomhed påvirker sine underleverandører. Det ved Pernille Kiær, Head of Sustainability hos Lemvigh-Müller en hel del om, og derfor har Steffen Max Høgh inviteret hende i podcaststudiet. Lemvigh-Müller er en grossist og med egne ord ”størst i Danmark på stål og teknik”. De har mere end 2000 leverandører, og den store og svære opgave er at få styr på, hvordan deres leverandører kan levere på ESG. Det kommer de nemlig til, og ESG skal blive et parameter ligesom kvalitet, pris og levering er det på nuværende tidspunkt. Lyt med til en spændende snak om: • Hvordan Lemvigh-Müllers bæredygtighedsafdeling træner salgsafdelingen i bæredygtighed • Fordelene ved at leverandørerne også skal levere på ESG, fordi det vil sikre kommende lovgivning - f.eks. CSRD og EU-taksonomien • Hvad salgsafdelingen kan gøre med al den gode data, der kommer fra leverandørerne i fremtiden • De systemer Lemvigh-Müller kigger på p.t. som skal hjælpe dem med at evaluere leverandørerne på ESG Nævnt i episoden: • Lemvigh-Müller https://www.lemu.dk/ • Pernille Kiær på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/pernillekiaer/ • EcoVadis: https://ecovadis.com/ • Worldfavor: https://worldfavor.com/ • PositionGreen: https://www.positiongreen.com/ • Surveycact: https://rambollxact.dk/surveyxact Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Tre gode løsninger fra Green Innovation Week

34m · Published 02 Nov 07:00
Genanvendelse af udtjente biler, en malerspand skabt af alternativ emballage og en grav- eller mindesten skabt af ler. Det er kort sagt hvad podcasten Bæredygtig Business omhandler i dag. For ude i det danske land er der masser af innovative tiltag blandt SMV’er og iværksættere, og hvis det ikke var for blandt andre Steffen Max Høgh og Bæredygtig Business, ville alle de innovative idéer måske gå en smule under radaren. I Bæredygtig Business elsker vi at fremhæve dem, der har løsningerne på tidens store udfordringer, og i dag kan du møde tre iværksættere, som Steffen interviewede, da han var med til Green Innovation Week i Skive i september 2023. Du kan møde: • Lise Korsgaard, Sustainability Manager i Salling Autogenbrug som sælger reservedele fra biler til biler • Sofie Winge-Petersen, Co-founder i paint'R, som har gentænkt den klassiske malerspand, fordi den består af cirka 300 gram engangsplast, som professionelle malere kan bruge spandevis af hver dag • Nikolaj Tymm-Andersen, ejer af Timestone/Tymmstone, der laver gravsten/mindesten, der er skabt af ler fremfor af tung granit Nævnt i episoden: •Green Innovation Week: https://giw.dk/giw2023/ •Lise Korsgaard https://www.linkedin.com/in/lisekorsgaard/ •Sofie Winge-Petersen https://www.linkedin.com/in/sofie-winge-petersen/ •Nikolaj Tymm-Andersen https://www.linkedin.com/in/nikolaj-tymm-andersen-56b95632/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Kan reklamebranchen være bæredygtig?

46m · Published 26 Oct 06:00
Reklamebranchen er en 800 milliarder dollar stor industri, der stimulerer overbrug i samfundet som ingen andre industrier gør. Og det skal branchen gøre noget ved, lyder det fra flere sider. Men hvordan får man en pengemaskine som reklamebranchen til at tage ansvar? Det diskuterer Steffen Max Høgh med Mikkel Christian Larsen i dagens podcastepisode. Mikkel Christian Larsen er Founder & Managing Director i virksomheden “Minds & Mountains”, som hjælper erhvervsfolk og privatpersoner med at søge bæredygtig kreativitet og inspiration fra naturen. Han har tidligere arbejdet i og viet sit liv til reklamebranchen med alt hvad det indebar af kampagner, der handlede om at få forbrugerne til at købe og forbruge så meget som muligt. Men en dag i 2018 fik han et Wake-up call, efter han læste IPPC-rapporten fra FN’s klimapanel og besluttede, at han ville være en del af løsningen fremfor en del af problemet. Du kan høre om: • Hvordan marketing har været med til at skabe (over) forbrugssamfundet • At der er et opgør på vej i reklamebranchen og at det vil komme fra medarbejderne • Begrebet ”Advertised Emissions”, som er et rammeværktøj med relaterede faktuelle reklame-emissionsdata • Hvordan reklamebranchen kan være med til at ændre fortællingen om den grønne omstilling fra en trist til en spændende historie • Hvordan dele af reklamebranchen i Storbritannien har taget ansvar på tværs af konkurrence, blandt andet i The Climate Pledge og sagt, at de ikke vil arbejde med ”sorte kunder” mere Nævnt i episoden: • Minds and Mountains: https://www.mindsandmountains.com/about-2/ • Mikkel Christian Larsen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mikkel-christian-larsen-b799162/ • The Climate Pledge: https://www.theclimatepledge.com/us/en • Advertised Emissions: https://www.purposedisruptors.org/advertised-emissions • Læs om Advertised Emissions hos Forbes: https://www.forbes.com/sites/solitairetownsend/2022/06/23/43-people-changing-advertising-for-the-climate/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Carlsberg og bæredygtighed med Simon Boas Hoffmeyer

1h 1m · Published 19 Oct 06:00
Er du øl-elsker og bæredygtighedsentusiast, får du svar på de fleste spørgsmål, du måtte have om Carlsberg i dag. Vi kommer forbi hvor meget vand der bruges til at brygge øl, hvor meget genanvendt plast der er i flaskerne, hvordan man egentlig får indført et pantsystem i andre dele af verden og Snap Pack’en, som aldrig blev et hit i Danmark. Bæredygtighedsansvarlig i Carlsberg-gruppen Simon Boas Hoffmeyer er gæst hos vært Steffen Max Høgh, og mens de nyder en alkoholfri øl, som Simon har taget med til Steffen, går de i dybden med mange vigtige emner omkring bæredygtighed i Carlsberg. Du kan for eksempel høre om: • Strategien “Together towards zero and beyond”, som blandt andet handler om, at Carlsberg sigter mod netto nul-udledning i sin værdikæde og forsøger at få sin tilgang til returpantsystemer implementeret i alle de markeder, hvor de er til stede • Vand- kvalitet og tilgængelighed, som er afgørende for Carlsberg, et af verdens mest vandeffektive bryggerier • Carlsbergs partnerskaber med WWF • EU's ”udvidede producentansvar” • Six-pack’en Snap Pack • Hvad Simon Boas Hoffmeyer ser som de største udfordringer for Carlsberg • Regenerativt landbrug, som Carlsberg vil fokusere på, hvilket kan være noget af en revolution til det bedre, hvis det lykkes Nævnt i episoden: • Simon Boas Hoffmeyer på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/simonhboas/ • Udvidet producentansvar – læs om det her hos Det Nationale Plastikcenter under Miljøministeriet: https://plastikviden.dk/guides-til-virksomheder-og-offentlig/regler-og-retningslinjer/udvidet-producentansvar • World Without Waste: https://www.coca-colacompany.com/reports/world-without-waste-2021 • WWF: https://wwf.dk/ • Packaging and packaging waste regulation https://environment.ec.europa.eu/topics/waste-and-recycling/packaging-waste_en • Carlsberg om Regenerativt Landbrug: https://www.carlsbergdanmark.dk/baeredygtighed/casehistorier/pa-vej-mod-det-lysegronne-landbrug/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Hvordan måler vi bæredygtighed?

41m · Published 12 Oct 06:00
Hvordan kan man måle, om noget er bæredygtigt, når der er så utroligt mange parametre at måle på? I dag kan du blive klogere på begreber som Absolut Bæredygtighed, LCA’er og et designværktøj, som bl.a. byggebranchen kan bruge til at identificere og indarbejde bæredygtighedstiltag og måle effekten heraf. Alt sammen takket være Civilingeniør og Ph.d. Mia Heide, som har forsket i emnet. Vi skal gerne frem til en verden, hvor vi mennesker kan se, hvor meget de ting vi køber eller konsumerer belaster planeten. Det gælder både når vi går ned i det lokale supermarked eller i en tøjbutik, men det gælder også for virksomheder og i alle brancher. Og for at få det hen på et plan, vi alle kan forstå, kan man dykke ned i Mia Heides Ph.d. som hedder ”Operationalisering af FN’s verdensmål i absolutte bæredygtighedsopgørelser til den danske byggebranche”. Den taler Steffen Max Høgh med Mia Heide om i dag. Du kan blandt andet høre om: • Det værktøj som Mia Heide har udviklet med sin arbejdsplads NIRAS og hvordan det kan bruges af andre brancher • Relativ bæredygtighed, Absolut Bæredygtighed, LCA, komparativ LCA og Social LCA • FN’s Verdensmål som er gode og vigtige men som mangler en ”måleenhed” • Om solceller, som er ”en af de store syndere” inden for dansk byggeri Nævnt i episoden: • Mia Heide LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mia-heide/ • PhD’en: https://www.niras.dk/karriere/studerende/specialesamarbejde/mia-heide/ • Den store klimadatabase: https://denstoreklimadatabase.dk/ • Værktøjet SDG Absolute: https://www.niras.dk/baeredygtighed/sdg-absolute/ • Fairphone: https://www.fairphone.com/en/ • Den sociale materialepyramide: https://www.niras.dk/den-sociale-pyramide/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

CSRD og bæredygtighedsrevisorer med Birgitte Mogensen

55m · Published 05 Oct 06:00
Revisorerne får en fremtrædende rolle, når virksomhederne snart skal rapportere efter den Europæiske CSRD-lovgivning. Derfor skal revisorer også til at bevise, at de kan klassificere sig selv som ”bæredygtighedsrevisorer”. Bliv klogere på lovgivning, krav og begreber når Birgitte Mogensen besøger Steffen Max Høghs podcaststudie. Birgitte Mogensen er en hyppig gæst i Bæredygtig Business, og det er fordi hun ved enormt meget om EU-lovgivning, særligt CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som mange virksomheder kommer til at skulle rapportere på – primært de store men snart også en masse andre virksomheder i EU. Lyt med og bliv klogere på CSRD og krav til bæredygtighedsrevisorer. Du kan høre om: • Hvem det er, der skal rapportere på CSRD • At nogle virksomheder måske opfatter dem som en belastning, hvilket Birgitte Mogensen ikke synes de skal • ESG-data – nuværende og fremtidig kvalitet • De fire minimumsforhold man som bæredygtighedsrevisor skal forholde sig til, når man skal afgive en erklæring om en virksomheds bæredygtighedsrapportering • At der fremadrettet bliver behov for flere bæredygtighedsrevisorer og hvordan man bliver det Nævnt i episoden: • CSRD fra EU: https://finance.ec.europa.eu/capital-markets-union-and-financial-markets/company-reporting-and-auditing/company-reporting/corporate-sustainability-reporting_en#legislation • Dobbelt væsentlighedsanalyse – læs om det hos SustainBusiness: https://www.linkedin.com/posts/sustainbusiness_dobbelt-v%C3%A6sentlighedsanalyse-sustainbusiness-activity-7114874799645958144-A5N7?utm_source=share&utm_medium=member_desktop • Læs om at være Bæredygtighedsrevisor hos FSR (organisationen, der repræsenterer revisorbranchen i Danmark): https://www.fsr.dk/Files/Files/Dokumenter/V%C3%A6rkt%C3%B8jer/Publikationer/Faktaark%20om%20revisorerkl%C3%A6ringer%20p%C3%A5%20b%C3%A6redygtighedsrapporteringer.pdf Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

"Efter Festen" - med Rune Baastrup

46m · Published 28 Sep 06:23
Det er efterhånden ved at gå op for de fleste, at naturens konto er i voldsomt overtræk, og at den er på vej i betalingsstandsning, for at bruge nogle håndgribelige termer fra den finansielle verden. Vi er nødt til at vende op og ned på det hele’, siger dagens gæst til Steffen Max Høgh, der spørger: Hvordan gør vi det? Rune Baastrup er direktør i Teknologirådet, stifter af den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark, og desuden han har sammen med Bjarke Dahl Mogensen skrevet bogen ”Efter Festen”, som handler om, at vi ikke kan blive ved med at overforbruge jordens ressourcer, som vi har gjort længe. I podcastepisoden giver han bud på masser af mulige løsninger, så vi kommer i mål med at redde planeten sammen. Du kan høre om: • Vi skal vende op og ned på det hele – også hvordan vi tænker • Vi skal gentænke fortællingen om det gode liv, fortællingen om Danmark og om vores samfund og velfærd/trivsel • At hverken teknologi eller merforbrug kan redde os ud af krisen • Den store mulighed der er for virksomhedsledere til at drive mere medarbejderdreven innovation, og hvordan man kan gentænke det samlede produkt/service, så det respekterer de planetære grænser Nævnt i episoden: • Teknologirådet: https://tekno.dk/ • DeltagerDanmark: https://deltagerdanmark.dk/ • Bogen ”Efter festen” som Rune Baastrup har skrevet sammen med Bjarke Dahl Mogensen https://www.bog-ide.dk/produkt/4154999/bjarke-dahl-mogensen-rune-baastrup-efter-festen • Jevons paradox: https://en.wikipedia.org/wiki/Jevons_paradox Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Bæredygtig Business has 149 episodes in total of non- explicit content. Total playtime is 103:47:50. The language of the podcast is Danish. This podcast has been added on August 24th 2022. It might contain more episodes than the ones shown here. It was last updated on June 1st, 2024 02:12.

Every Podcast » Podcasts » Bæredygtig Business