Bæredygtig Business cover logo
RSS Feed Apple Podcasts Overcast Castro Pocket Casts
Danish
Non-explicit
soundcloud.com
41:47

Bæredygtig Business

by Steffen Max Høgh

I Bæredygtig Business dykker direktør, bæredygtighedsnørd og forfatter Steffen Max Høgh ned i sammenhængen mellem ansvarlighed og bundlinje. Gennem interviews med en række af landets førende eksperter og erhvervsledere går han i dybden med CSR, bæredygtig forretning og cirkulær økonomi for at finde svar på det helt store spørgsmål - kan virksomheder tjene penge på at tage socialt og miljømæssigt ansvar? Vært og tilrettelægger: Steffen Max Høgh Podcastproducer: Anette Hallstrøm, Hallkom Musik: Per Bloch, Stimuli

Copyright: All rights reserved

Episodes

Da David tog kampen op mod Goliat

48m · Published 21 Sep 06:00
Pensionskassen AkademikerPension tager bæredygtighed alvorligt og har markeret sig i debatten med en tydelig, offentlig stemme. De har blandt andet taget kampen op mod giganten Toyota i Japan, for at få dem til at gå i en mere bæredygtig retning. Hør hvordan de gjorde det, når Investeringsdirektør og Økonomidirektør Anders Schelde er gæst hos Steffen Max Høgh. AkademikerPension har dels fravalgt at investere i ”det sorte”, såsom fossil industri, tobak og kontroversielle våben, f.eks. masseudryddelsesvåben, og valgt det grønne til. Men de arbejder også på at flytte ledelsen i en såkaldt ”sort” virksomhed i en mere bæredygtig retning, hvilket historien om Toyota er et godt eksempel på. Lyt med og bliv klogere på en pensionskasse, der gerne vil være med til at gøre verden til et bedre sted. Du kan høre om: -Hvordan AkademikerPension arbejder -At der er mange ekstra fordele for pensionskassen ved at tage et bæredygtige approach, for eksempel når det gælder rekruttering af nye medatbejdere -Hvordan AkademikerPension udvælger de firmaer, de går i ”dybden” med for at få dem til at ændre sig -At selskabers generalforsamlinger i fremtiden bliver en slags ”kampplads” og hvad Anders Schelde mener med det -Data og især ESG-data -Hvordan de vurderer medlemmernes holdning til investeringsstrategien -”Omdømmerisiko” og hvorvidt det er et parameter for AkademikerPensionsinvesteringer Nævnt i episoden: -AkademikerPension: https://appension.dk/ -C25 indexet: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/hvad-er-c25-indekset Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

B - Corp certificerede virksomheder er i fremgang

36m · Published 07 Sep 06:00
Flere og flere interesserer sig for virksomhedscertificeringen B-Corp (Benefit Corporation), som måler og forpligter virksomhederne på mange forskellige parametre. Men hvad er fordelene? Kan alle være med, eller er det en lukket klub? Det taler Steffen og Steffen med efternavnene Kallehauge og Høgh om i dagens episode. ”Lige nu bliver virksomheder udelukkende dømt på økonomi, og det skal vi væk fra”, siger Head of Sustainability and Growth i B-Corp Steffen Kallehauge. Og noget tyder på, at vi er på vej over i en helt anden måde at måle succes på. For B-Corp-certificeringen vinder indpas blandt danske B2B-virksomheder. Bliv klogere på B-Corp, krav, parametre og fordele når du har lyttet til denne episode. Du kan høre om: • At man som B-Corp-certificeret virksomhed forpligter sig til at inkorporere fem parametre ind i bestyrelsen: Governance, Workers, Community, Environment og Customers • At det oftest er kvinder, der initierer, at en virksomhed bliver B-Corp-certificeret • At man skal re-certificeres hvert tredje år, og det efter en standard, der udvikler sig kontinuerligt Nævnt i episoden: • The B Impact Assessment: https://www.bcorporation.net/en-us/programs-and-tools/b-impact-assessment/ • UN Global Compact: https://unglobalcompact.org/ • Steffen Kallehauge på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/skallehauge/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Lær af de 10 bedste, danske ”omstillingsanførere”

44m · Published 24 Aug 06:00
Bæredygtig Business’ vært Steffen Max Høgh har længe talt om, at bæredygtighed bliver det nye ”licence to operate” for verdens virksomheder, og noget tyder på, at den snebold allerede er begyndt at rulle blandt nogle af de danske produktionsvirksomheder. Det bekræfter dagens gæst Trine Plambech, Director of Digital Sustainability på Alexandra Instituttet. Alexandra Instituttet har udarbejdet rapporten ”Omstillingsanfører”, som har 10 danske produktionsvirksomheder som cases. De har alle kombineret de fordele, der ligger i digitalisering med at løse problemerne på bæredygtighedsagendaen. Med rapporten vil de sætte fokus på, at omstilling er lig med øget konkurrenceevne, og det fortæller Trine Plambech om i dagens episode. Udpluk fra rapporten: • At virksomhederne får stor fordel ved at bruge det digitale som løftestang til bæredygtighed • At det kræver dygtig ledelse, der involverer medarbejderne • At kravene til at være mere bæredygtige har spredt sig fra de store til de små virksomheder og at det har spredt sig som ringe i vandet og meget hurtigere end forventet • Og at det får virksomhederne til at rette fokus ud i værdikæden (samarbejdspartnere og deres ressourceforbrug – Scope 3) • At transformation er et lang, sejt træk i starten, men at man skal blive ved, fordi det bliver nemmere og snart også ”det nye normale” Nævnt i episoden: • Trine Plambech: https://www.linkedin.com/in/trineplambech/ • Alexandra Instituttet: https://alexandra.dk/ • GTS-institutter https://gts-net.dk/institutter/de-syv-gts-institutter/ • Omstillingsanfører: https://alexandra.dk/omstilling/ • Odico https://odico.dk/ • Wehlers: https://www.wehlers.com/ • Letbek: https://letbek.com/ • QueenFlowers: https://queenflowers.dk/da/ • Greentech: https://greentec.eu/da/ • Carmo: https://www.carmo.dk/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Hvordan redder vi planeten - med Alexandar Holm

38m · Published 10 Aug 06:00
Vi starter sæson 7 i podcasten Bæredygtig Business med at tage en vigtig samtale om, hvordan vi redder planeten. For hvis vi fortsætter ”business as usual” er der snart ikke mere at tjene penge på, for jordens ressourcer er ikke ubegrænsede. Alexander Holm er biolog og selv podcastvært på ”Den Dyriske Time” og derfor taler vi en hel del om biodiversitet. Han fortæller, at der er flere og flere virksomheder, der booker ham og andre biologer til foredrag, hvor de lærer at forstå hvad biodiversitet er, og hvorfor det er vigtigt. Det vil du også blive klogere på, når du har lyttet til denne episode. Du kan høre om: • Hvad definitionen på biodiversitet er og hvorfor er det så sygt indviklet • At fiskeriet er blevet ødelagt mange steder i verden på grund af kvælstofudledning og fiskeri med bundtrawl, som primært udøves af Kina, Spanien og Frankrig • At 800 millioner mennesker i verden er afhængige af protein fra fisk for at overleve – og hvis fiskeriet kollapser hvor de er, så dør de af næringsmangel • At ting skal koste det de reelt koster at udlede og at forureneren skal betale • Myten om, at Danmark er et ”grønt foregangsland” • At ansvaret for at handle ligger hos os alle: Privatpersoner, virksomheder, politikere og organisationer Nævnt i episoden: • Global Forest Watch: https://www.globalforestwatch.org/ • FSC – Forest Stewardship Council: https://fsc.org/en • Carsten Rahbek: https://da.wikipedia.org/wiki/Carsten_Rahbek • Daniel Pauly: https://en.wikipedia.org/wiki/Daniel_Pauly • Shifting Baseline: https://en.wikipedia.org/wiki/Shifting_baseline Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Degrowth med Marcus Feldthus

38m · Published 13 Jul 06:00
Du har sikkert hørt om begrebet Degrowth, som vi taler om i dag, når Steffen Max Høgh har besøg af Marcus Feldthus. Han ved en masse om denne filosofi/tankegang, og vi taler om, hvorvidt Degrowth er vejen frem, om det kommer det til at ske under alle omstændigheder, hvem der skal sørge for, at det sker, og hvad det medfører. Lyt med og bliv klogere. Marcus Feldthus er 30 år, uddannet fra CBS og medstifter af Kommunikationsbureauet Abel og er selv podcastvært. Han skriver om Degrowth i et forretningsperspektiv, og selvom han ikke kalder sig selv for ekspert, har han tilegnet sig en masse viden om begrebet, som han velvilligt deler ud af, både på LinkedIn og i dagens episode. Du kan høre om at Degrowth er: • En demokratisk, planlagt reduktion af den globale økonomi og produktion for at opnå bæredygtighed på social og retfærdig vis • Handler om, at vi skal dele ressourcerne bedre • Skal lykkes blandt andet ved hjælp af lovgivning • Tankegangen allerede fungerer mange andre steder i verden • Kommer til at ske under alle omstændigheder før eller senere, mener Marcus • Fyldt med fordele både for planeten og for mennesker • Foreneligt med cirkulær økonomi Nævnt i episoden: • Kommunikationsbureauet Abel, som Marcus har med sin partner Oscar Haumann: https://www.helloabel.com/ • Marcus’ Spotifyliste med de bedste podcasts om Degrowth: https://www.linkedin.com/posts/marcusfeldthus_introduction-to-degrowth-thinking-activity-7056256609420734466-y6f_?utm_source=share&utm_medium=member_desktop • Podcasten “Mig og min moster” https://open.spotify.com/show/5dnf829NtvjMQWHXHP0By3?si=ccc6f918411c4ddc • Bogen Cobalt Red: - How the Blood of the Congo Powers Our Lives: https://www.saxo.com/dk/cobalt-red_ebog_9781250284297 • Nassim Taleb: https://nassimtaleb.org/ • Bogen Det Danske Pseudoarbejde skrevet af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen: https://www.goodreads.com/book/show/39805645-pseudoarbejde • Bogen Bullshit Jobs af David Graeber: https://en.wikipedia.org/wiki/Bullshit_Jobs • Den franske økonomThomas Piketty: https://en.wikipedia.org/wiki/Thomas_Piketty • 30 by 30: https://en.wikipedia.org/wiki/30_by_30 • Organisationen True Price: https://trueprice.org/ • Naboskab som er blevet til Behave Green: https://behavegreen.dk/ • Kleenhub: https://www.kleenhub.com/da • Post Growth Guide: https://www.postgrowthguide.com/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

ELSK dit tøj - med Lars Riis

48m · Published 06 Jul 06:00
”Hvis folk vidste, hvordan deres tøj bliver lavet, ville de nok holde op med at købe det billige lort”. Disse ord falder i samtalen mellem stifter og bomuldskræmmer hos tøjfirmaet ELSK, Lars Riis, og podcastvært Steffen Max Høgh, som denne gang tager tøj- og modebranchen under kærlig behandling i Bæredygtig Business. Lars Riis var tidligere selv en del af den kommercielle fast fashion branche, indtil en dag, hvor han tænkte over, hvad han gerne ville med sit liv, og hvilke værdier han ville leve efter. Det blev til tøjfirmaet ELSK, hvis mantra er ordentlighed og kvalitet – en forretning, der er bygget på, at skabe produkter der har den rigtige pris fra starten. Du kan høre om: • ELSKs kunder, der ikke nødvendigvis går op i bæredygtighed, men som gerne vil have substans i stedet for overflade • Hvornår forbrugerne vil betale mere for et produkt, fordi det er bæredygtigt? • Certificeringer og hvorfor de kun er sekundære for ELSK, fordi det er vigtigere at folk kan se, at ELSK ”mener det” • At ELSK gerne vil tjene penge, så de kan fortsætte med at inspirere andre virksomheder til at gå den grønne vej og lægge pres på f.eks. deres producenter Nævnt i episoden: • 1 % for the planet: https://onepercentfortheplanet.org/model • B-Corp: https://bcorp.dk/ • Re-Zip emallage: https://re-zip.com/dk/ • Eco-Design – læs om det her: https://commission.europa.eu/energy-climate-change-environment/standards-tools-and-labels/products-labelling-rules-and-requirements/sustainable-products/ecodesign-sustainable-products_en • EU's tekstilstrategi: https://www.dmogt.dk/branchenyt/eu-lancerer-ambitioes-tekstilstrategi • Thomas Hebsgaards artikel i Zetland, ”hvorfor jeg stadig er klimaoptimist” https://www.zetland.dk/historie/serDjYRj-mejvpxZ5-22c24 • Svanemærket, som i øvrigt har skrevet denne fremragende artikel kaldet 12 facts om tøjproduktion https://www.svanemaerket.dk/forbruger/temaer/mode-tekstil/facts-om-toejproduktion Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Grøn strøm med Anna Riis fra The 0-Mission

55m · Published 29 Jun 06:00
The 0-Mission (udtales The Zero Mission) vil gøre det let for alle virksomheder i Danmark, også de små og mellemstore, at bidrage til den grønne omstilling ved at opføre mere grøn strøm i Danmark. Det er ikke en helt let opgave at forklare, hvad The 0-Mission laver og hvordan de gør det, men CEO og Co-founder Anna Riis Hedegaard gør sit bedste for at forklare, og vært Steffen Max Høgh opsummerer og perspektiverer, som han er bedst til. Derfor taler de to ikke udelukkende om grøn strøm, sort strøm, LCA-analyser og Power Purchase Agreements i denne episode, men de kommer vidt omkring emner som storpolitik, Kina, de nye regler og regulativer fra EU, hvilken indvirkning reglerne vil få på alle lande, også dem uden for EU, Chr. Hansens møgsag omkring Pride og initiativet #rydfladenforklimaet, der florerer især på LinkedIn og Twitter. Du kan høre om: • Hvordan The 0-Mission arbejder for at gøre det nemt for virksomheder i alle størrelser at handle på klimaforandringerne ved at tilføre mere grøn energi til nettet • Hvordan de hjælper kunderne med at kommunikere det rigtigt, så man undgår greenwashing • At Anna Riis Hedegaard mener, at skolerne burde undervise i CO2-regnskaber • Den grønne udvikling, der hele tiden er i bevægelse og hvordan synet på f.eks. økologi, hybridbiler og elbiler har ændret sig • Apples forsøg på sikre grøn strøm til et datacenter i Danmark • Om sneboldseffekter og ”den politiske forbruger” Nævnt i episoden: • Anna Riis Hedegaard på LinkedIn https://www.linkedin.com/in/annariis/ • The 0-Mission: https://www.the0mission.dk/ • Koppen af kaffegrums fra Grounded: https://groundedcups.com/ • Klima-Kvickly: https://info.coop.dk/butikker/klima-kvickly/ • Per Espen Stoknes bog “What We Think About When We Try Not To Think About Global Warming”: https://www.goodreads.com/book/show/25320105-what-we-think-about-when-we-try-not-to-think-about-global-warming • Den SMV-undersøgelse som Steffen nævner i episoden: https://atv.dk/udgivelser-viden/maal-indsatser-samarbejde Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Danskerne vil gerne købe brugt og redde planeten

27m · Published 22 Jun 06:00
Engang var det pinligt at købe brugt, men den tid er ovre. Nu signalerer det både klima- og miljøbevidsthed samt overskud at bruge tid på at købe eller sælge brugte ting. Lyt med når Steffen Max Høgh dykker ned i detaljerne i danskernes genbrugsvaner med Julie Schoen fra DBA. Danskernes genbrugsvaner bliver undersøgt hvert år af DBA – Den Blå Avis – og resultaterne munder ud i det såkaldte genbrugsindeks. 2023-udgaven er lige på trapperne, men du kan smuglytte til resultaterne i dagens episode. Genbrugsindekset 2023 viser blandt andet, at antallet af folk, der køber eller sælger brugt, stiger. Du kan høre om: • At 80 % af danskerne har inden for det seneste år købt eller solgt brugt. • Hvorfor vi skal blive meget bedre til at genbruge • At Steffen Max Høgh ”tvinger” sine børn til at købe brugt, hvis de plager om et eller andet, de gerne vil have, hvilket han som forælder ikke er alene om • DBAs tiltag for virksomheder, DBA Boost” som hjælper virksomheder med at sælge brugte ting Nævnt i episoden: • Julie Schoen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/schoenjulie/ • ”Insurgent fees” – det er de ting, du kan betale ekstra for, når du opretter en annonce, for eksempel en fremhævet overskrift etc. • DBAs genbrugsindeks: Vi linker her, når Genbrugsindekset 2023 er udgivet Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Data er guld og EU-krav er en konkurrencefordel

39m · Published 15 Jun 05:59
Det vælter ind med nye krav og regulativer fra EU. Er det en konkurrencefordel eller måske det modsatte for danske virksomheder? ”Klart en fordel”, siger dagens gæst Kristoffer Nilaus Tarp. Han er Chief Business Officer i virksomheden C-MORE, som laver sustainability management software. Han tror ikke, at EU's nye krav bliver et større skifte for de store, danske virksomheder. Fordi mange virksomheder har opbygget kapacitet til at arbejde med data og bæredygtighed, så de skal nok klare sig. ”Det er straks værre for de virksomheder, der har lavet en bæredygtighedsrapport i kommunikationsafdelingen” og ikke andet. De virksomheder får meget travlt. Du kan høre om: • At Bæredygtighed ikke skal drives på mavefornemmelse • De udfordringer der er med data om bæredygtighed og bud på, hvordan vi løser dem • At vi skal betragte data som en forretningskritisk disciplin • At dagens gæst tror EU's krav til europæiske virksomheder, vi gøre det sværere for dem i en periode, men også kan blive en klar konkurrencefordel Nævnt i episoden: • Bogen ”Forretning for fremtiden” som Kristoffer Nilaus Tarp har skrevet sammen med Erik Thomas Johnson: https://www.saxo.com/dk/forretning-for-fremtiden_kristoffer-nilaus-tarperik-thomas-johnson_haeftet_9788759335079 • Kristoffer Nilaus Tarp på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/kristoffer-nilaus-tarp-9504a9/ • Steen Thomsen og hans debatindlæg i Børsen: https://borsen.dk/nyheder/opinion/esg-er-ikke-lig-med-baeredygtighed • ECO-design direktivet: https://commission.europa.eu/energy-climate-change-environment/standards-tools-and-labels/products-labelling-rules-and-requirements/sustainable-products/ecodesign-sustainable-products_en Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Bæredygtighed a la Claus Meyer

46m · Published 01 Jun 06:00
Claus Meyer er kendt for mange ting, men med egne ord er han ”bare en bonderøv fra Lolland, der er opvokset med en længsel efter at blive anerkendt og elsket for noget i verden”. I dag taler Steffen Max Høgh blandt andet med den kendte kok og madekvilibrist om, hvordan vi får danskerne til at elske simpel og sund mad, der også gavner klimaet. Kærlighed til mad og madlavning fylder meget hos Claus Meyer, og da han var 19 år gammel, fik han en åbenbaring på en rejse til Frankrig. Her lærte han, at familiens samarbejde om måltiderne kunne gøre noget helt specielt. Derfor satte han sig for, at vise danskerne, at der findes stor smagsskønhed i forskellige fødevarer, og at der kan ske fantastiske ting, når man laver mad sammen. Du kan høre om: • At Claus Meyer egentlig altid har drømt om, at finde ud af, hvordan man kan skabe begejstring og skabe forandring uden at gå konkurs • Hvordan vi får folk til at købe mindre crap og mere kvalitet • At han ser sig selv som en purpose-driven ledertype og hvad der ligger i det • Den vision for nordisk madkultur, han har været med til at skabe, og hvordan det har bredt sig til andre lande • Hvor Claus Meyers drive for den sociale ansvarlighed og hvor det drive kommer fra Nævnt i episoden: • Læs mere om Claus Meyer her: https://meyers.dk/om-meyers/om-claus-meyer/claus-meyers-cv/ • Principperne i Det Nordiske Køkkenmanifest: https://meyers.dk/nyheder/raavarer/det-nordiske-koekkenmanifest/ • Project Drawdown: https://www.drawdown.org/ • De officielle kostråd: https://fvm.dk/foedevarer/mad-maaltider-og-sundhed/de-officielle-kostraad • Betingelsesløst Værtsskab: https://meyers.dk/vores-formaal/ Foto af Claus Meyer: Thomas Grøndahl. Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Bæredygtig Business has 149 episodes in total of non- explicit content. Total playtime is 103:47:50. The language of the podcast is Danish. This podcast has been added on August 24th 2022. It might contain more episodes than the ones shown here. It was last updated on June 1st, 2024 02:12.

Every Podcast » Podcasts » Bæredygtig Business