Bæredygtig Business cover logo
RSS Feed Apple Podcasts Overcast Castro Pocket Casts
Danish
Non-explicit
soundcloud.com
41:47

Bæredygtig Business

by Steffen Max Høgh

I Bæredygtig Business dykker direktør, bæredygtighedsnørd og forfatter Steffen Max Høgh ned i sammenhængen mellem ansvarlighed og bundlinje. Gennem interviews med en række af landets førende eksperter og erhvervsledere går han i dybden med CSR, bæredygtig forretning og cirkulær økonomi for at finde svar på det helt store spørgsmål - kan virksomheder tjene penge på at tage socialt og miljømæssigt ansvar? Vært og tilrettelægger: Steffen Max Høgh Podcastproducer: Anette Hallstrøm, Hallkom Musik: Per Bloch, Stimuli

Copyright: All rights reserved

Episodes

Employer branding og bæredygtighed

38m · Published 23 Feb 07:00
I dag kan du blive klogere på begrebet ”Employer Branding” og hvordan det hænger sammen med bæredygtighed. Der er mange agendaer og temaer i spil, og du kan få et indblik i det hele i dagens episode, hvor Steffen Max Høgh taler med Hans Ubbe Ebbesen, tidligere Novo Nordisk og nu Head of Global Employer Branding hos Maersk. Hans Ubbe Ebbesen deler ud af både de overordnede temaer og de konkrete ting, virksomheden kan fokusere på, for at engagere medarbejderne til at være med på den grønne omstilling. Du hører hvad Employer Branding indbefatter, hvordan det skal foregå i praksis, og hvorfor autenticitet og sårbarhed er vigtige i virksomhedernes kernefortælling. Vi taler også om: • Virksomhedens formål, tilhørsforhold og mikroengagement - både når medarbejderne møder folk på gaden eller taler med familien ved middagsselskaber • Den bæredygtige arbejdsplads • Lederens rolle, stressparametre, teknologi og subkulturer • At Employer Branding skal tage udgangspunkt i virksomhedens egen organisation, men at man også skal kigge på markedet, og tage udgangspunkt i de talentsegmenter, man er efter • Talent Value Propositions, dvs. fortællinger til målrettede grupper, som virksomheden gerne vil i dialog med • Hvor man spotter alle de gode historier, der ligger hos alle medarbejderne, og som man ville kunne tage frem og benytte i kernefortællingen, hvis man altså tog sig tid til at lytte til dem • The great resignation, quiet quitting, the great reshuffle og the great reflection Nævnt i episoden: • Hans Ubbe Ebbesen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/hansubbeebbesen/ • ”D&I”: Diversity and Inclusion Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Sådan får du tilskud til virksomhedens grønne omstilling

31m · Published 16 Feb 07:00
Her er episoden, du ikke vil misse, for der er penge i at lytte til dagens udgave af Bæredygtig Business! Her taler Steffen Max Høgh med Nicholas Mohr Krøyer, som er senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, som sidste år vejledte over 250 virksomheder i bæredygtighed. Nicholas kalder selv de seks danske Erhvervshuse for ”Danmarks største hemmelighed”. I Erhvervshusene kan du og din virksomhed for eksempel både få gratis og uvildig vejledning samt tilskud til at betale løn til medarbejdere, der arbejder med bæredygtighed. Lyt med og bliv klogere på de fire puljer af penge, der ligger i SMV Grøn, Grønne Kompetencer, CO2-puljen og SMV Vækstpilot, og som kan hjælpe jeres bæredygtighedsarbejde et rigtigt godt stykke på vejen. Du kan høre om: • Klimakompasset, Bæredygtighedshjulet, (hvor alle typer virksomheder, kan screene sig selv for, hvor bæredygtige de er), Væksthjulet og andre gode værktøjer, man kan benytte ganske gratis • Virksomhedernes tre største udfordringer: oGreenwashing & kommunikation af bæredygtige tiltag oRapportering så de kan følge den nye EU-lovgivning oStrukturering af virksomhedernes tiltag og hvordan de får størst effekt af mindst mulige penge • Hvorvidt erhvervshusene tager levebrødet fra de konsulenter, der lever af at rådgive om bæredygtighed – hertil svarer Nicholas nej. De ”varmer virksomhederne op”, så konsulenten kan tage over. Erfaringen viser, fortæller Nicholas, at virksomheder, der normalt ikke ville bruge konsulenter, begynder på det. Nævnt i episoden: • Erhvervsfremmebestyrelsen og en oversigt over alle Erhvervshuse i Danmark: https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/tvaerkommunale-erhvervshuse • Cradle to Cradle (bog): https://en.wikipedia.org/wiki/Cradle_to_Cradle:_Remaking_the_Way_We_Make_Things • SMV Grøn: https://virksomhedsprogrammet.dk/content/ydelser/smvgroen/bab6c5de-d96e-41d9-bc48-363d7d270776/ • Klimakompasset https://klimakompasset.dk/klimakompasset/ • New Loop: https://thenewloop.dk/ • Maria Black Jewelry: https://www.maria-black.com/dk/ • Væksthjulet: https://vaeksthjulet.net/ • Bæredygtighedshjulet: https://erhvervshushovedstaden.dk/baeredygtighed/ • European Sustainability Reporting Standards – ESRS: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/regnskab-og-rapportering/rapportering-om-baredygtighed/european-sustainability-reporting-standards---esrs/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Du kan også følge Nicholas Mohr Krøyer på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/nicholaskroyer/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Bæredygtighed og bestyrelse med Laura Vilsbæk

59m · Published 09 Feb 07:00
Er du fast lytter af denne podcast, vil du vide, at bæredygtighed er en vigtig ledelsesopgave, og at man ikke ”lige kan ansætte en person, der tager sig af det dér med bæredygtighed”. Det samme gælder bestyrelsen, siger dagens gæst, Laura Vilsbæk, som både arbejder med bestyrelsespostkandidater og med virksomhedsejere, som gerne vil etablere nye eller anderledes bestyrelser. I denne udgave af Bæredygtig Business får du en 360 graders indførelse i hvad det kræver (og hvad det ikke kræver) at sidde i en bestyrelse, og hvorfor bæredygtighed i bestyrelsen er et must. Og så kan du høre, hvordan Laura Vilsbæk er mentor for åben mikrofon for Steffen Max Høgh og hans partner Jens Vogels nye virksomhed SUSTAINBUSINESS. Hvordan kan Steffen og Jens finde de rigtige kompetencer til deres kommende bestyrelse? Og hvad koster det? Du kan høre om: • At når bæredygtighed bliver sat på agendaen, er det ikke drevet fra bestyrelseslokalet, men drevet af driften • At under 20% af bestyrelsesposter er besat af kvinder og at der heller ikke er mange unge mennesker i bestyrelser • At der mangler kompetencer omkring bæredygtighed i bestyrelser og hvad ”kompetencer” betyder i denne sammenhæng • Hvordan man kan klæde bestyrelsesmedlemmer på til at få ny viden om bæredygtighed • Hvorfor bestyrelseslederen er kritisk at kigge på, hvis du går ind i en bestyrelse • De tre vigtige rekrutteringskriterier, også kaldet ”De tre K’er”: Kemi, Kultur og Kompetencer • Bestyrelseshonoraret – hvad får man egentlig for at være med i en bestyrelse? Nævnt i episoden: • Lauras virksomhed ”Ny i bestyrelsen” https://www.nyibestyrelsen.dk/ • Netværket BoardPartner: https://boardpartner.dk/ • SMV Grøn: https://virksomhedsprogrammet.dk/content/ydelser/smvgroen/bab6c5de-d96e-41d9-bc48-363d7d270776/ • Bestyrelsesguiden.dk: https://bestyrelsesguiden.dk/ - linket til Ole Borchs bog ”Succes i en dansk bestyrelse” kan du finde ved at scrolle helt ned i bunden af forsiden • Lauras hashtag på LinkedIn: #bestyrelsessøgning • Nboard.dk: https://nboard.dk/forside • Bestyrelsesuddannelserne fra Aarhus Universitet: https://bss.au.dk/efteruddannelser/skraeddersyede-bestyrelsesuddannelser Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Bæredygtighed på Aarhus Havn

38m · Published 02 Feb 07:00
Der er gang i den grønne omstilling i de danske virksomheder, og i dag kan du blive inspireret af at høre, hvordan Aarhus Havn, har grebet opgaven an. Mød driftsdirektør Anne Zachariassen, som har gode råd til andre virksomheder om, hvordan man kommer i gang. Anne Zachariassen kommer fra energibranchen, er oprindeligt ingeniør, og da hun startede i Aarhus Havn, havde man en tilgang til bæredygtighed, som rigtig mange andre danske virksomheder har: Nemlig det hun kalder en ”ildsjælstilgang”. Men for at lykkes med bæredygtighed, skal strategien komme fra ledelsesniveau. Hør hvordan Aarhus Havn greb opgaven an. Du kan høre om: • Anne Zachariassens gode råd til andre virksomheder, der skal i gang: • Start med de tiltag, man ved noget om i forvejen • Få en konsulent til at hjælpe med at skaffe den viden, man ikke selv har • Ledelsen skal eje bæredygtighedsagendaen, vise hvad de selv brænder for og være autentisk • Kig på de fem største kunders ESG-rapporter og læs hvad de skriver, så man ved hvilke krav, de kommer til at stille fremover • Lyt til podcasts om bæredygtighed – Bæredygtig Business er (i al beskedenhed) et fremragende sted at hente viden! • Du kan også høre, hvordan Anne Zachariassen og Aarhus Havn håndterer de udfordringer der er Nævnt i episoden: • Klimakompasset: https://klimakompasset.dk/klimakompasset/ • SMV Grøn, der åbner i et nyt format i løbet af foråret – læs mere her: https://virksomhedsprogrammet.dk/content/ydelser/smvgroen/bab6c5de-d96e-41d9-bc48-363d7d270776/ • Power Purchase Agreement (PPA): https://en.wikipedia.org/wiki/Power_purchase_agreement • Aarhus Havns Bæredygtighedsrapport: https://www.portofaarhus.dk/media/yviaxj0k/b%C3%A6redygtighedsrapport-2021.pdf Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Cirkulær emballage og upstream innovation med Annette Sartvin Lendal

48m · Published 26 Jan 07:00
Vi er nødt til at tage et opgør med engangsemballage. Både for at redde planeten men også fordi, der er et stort forretningspotentiale i at gentænke emballage, produkter og forretningsmodeller mod en cirkulær økonomi siger en ekspert, Annette Sartvin Lendal, i dagens episode, hvor hun taler om fremtidens emballage med vært Steffen Max Høgh. Der er nemlig penge i at udvikle nye, kloge løsninger, der minimerer eller helt fjerner behovet for engangsemballage. Annette Sartvin Lendal, er Co-Founder og Circular Economy Expert i Lab21st, et konsulenthus, der arbejder med cirkulær økonomi. Og så er hun medforfatter til bogen “Upstream Innovation – A guide to packaging solutions” fra Ellen MacArthur Foundation, hvor hun også har arbejdet. Upstream Innovation er et begreb, der handler om at spore problemet til kerneårsagen og så håndtere det dér. Du kan blandt andet høre om: • EU’s nye regler om udvidet producentansvar, der træder i kraft senest i 2025, og som vil medføre en afgift for at få engangsemballage bortskaffet • Hvad forskellen er på genbrug og genanvendelse • At Customization, altså individuelle løsninger, hvor kunden kan sætte sit eget præg på et produkt, kan åbne nye muligheder og samtidig være med til at løse affaldsproblemet • Annettes mange gode eksempler på nye idéer og opfindelser fra forskellige virksomheder: o Apeel, som har opfundet en spiselig film, der f.eks. kan bruges til agurker og avocadoer i stedet for plastik o Algramo, som vil hjælpe forbrugerne til at gentænke indkøb og emballage via en app og smarte refill systemer o Abel & Cole, (Nu Getdizzie) et engelsk online supermarked, som leverer varer i bøtter de tager retur til vask og genbrug o LimeLoop der laver genbrugsemballage med en chip i til e handel o CocaCola, udskældt brand som rent faktisk har gjort noget meget fornuftigt i Latinamerika men et standardiseret design for en genbrugsflaske • Hvordan man som virksomhed griber processen an og kommer i gang med at innovere og gentænke sine produkter, emballage og forretningsmodel Nævnt i episoden: • Ellen MacArthur Foundation: https://ellenmacarthurfoundation.org/ • “Upstream Innovation – A guide to packaging solutions” (Whitepaper) https://emf.thirdlight.com/link/agyt3es34kjy-k2qe8a/@/preview/1?o • Om det udvidede producentansvar (Miljøministeriets artikel) https://mst.dk/affald-jord/affald/producentansvar-for-affald/emballage-producentansvar-og-oprydningsansvar/ • Apeel: https://www.apeel.com/ • Algramo: https://algramo.com/en/ • Abel & Cole https://www.abelandcole.co.uk/ /Getdizzie: https://getdizzie.com/shop • LimeLoop: https://thelimeloop.com/ • Coca-Colas “Universal Bottle”: https://ellenmacarthurfoundation.org/circular-examples/a-reusable-drinks-bottle-design-for-multiple-brands-universal-bottle • Lab21st: https://www.lab21st.com/ • Walmart: https://www.walmart.com/ • ASDA refill pilot (previously part of Walmart): https://corporate.asda.com/newsroom/2022/12/02/asda-revamps-refill-proposition-and-guarantees-cheaper-prices • Waitrose Unpacked: https://www.waitrose.com/ecom/content/sustainability/plastic-reduction/unpacked#:~:text=Waitrose%20Unpacked%20is%20an%20alternative,detergent%20and%20washing%20up%20liquid. • Unilever Reuse, Refill, Rethink: https://www.unilever.com/news/news-search/2021/reuse-refill-rethink-our-progress-on-refill-and-reuse-continues/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Bæredygtighed i GRUNDFOS med Janda Campos

43m · Published 19 Jan 07:00
Hvad er bæredygtighed? For Janda Campos, Head of Group Sustainability i GRUNDFOS, er det at "opføre sig ordentligt og tænke over konsekvenserne af sine handlinger”. Hør hvordan hun arbejder med at få det udmøntet i tanke og handling hos medarbejderne i GRUNDFOS. Det kræver nemlig en hel del, når man skal uddanne og involvere over 20.000 medarbejderne i virksomhedens bæredygtige tiltag. Janda Campos har de sidste 20 år beskæftiget sig med bæredygtighed & CSR, og i dag leder hun hele bæredygtighedsområdet hos GRUNDFOS, som har en andel på omkring 50% af verdensmarkedet indenfor cirkulationspumper. At lede dette område betyder, at hun supporterer organisationen i at drive bæredygtighed i en prioriteret retning, som er i overensstemmelse virksomhedens strategi på området. Du kan blandt andet høre om: • De strategiområder, Janda Campos arbejder med og uddyber i episoden: Sattelitten, Maskinen, Prioriteringsmaskinen og Mikrofonen • Hvordan medarbejderne dygtiggør sig i bæredygtighed via intranettet og e-learning • GRUNDFOS’ community engagement/Corporate volunteering • Hvad bæredygtighed er for Janda Campos og hvordan hun synes, at begrebet har ændret sig i løbet af de sidste år • Det virkelig er rigtigt, at Mads Nipper (tidligere CEO for GRUNDFOS) nedlagde afdelingen for bæredygtighed, fordi det ikke skulle ligge i én afdeling men i hele organisationen? Nævnt i episoden: • GRUNDFOS: https://www.grundfos.com/dk Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Bæredygtige hospitaler med Maria Gaden

37m · Published 12 Jan 07:00
Har det danske sundhedsvæsen overhovedet tid til at tænke på bæredygtighed, når de har travlt med patienterne? Svaret kan du få i dagens episode af Bæredygtig Business, hvor Steffen Max Høgh taler med Maria Gaden, som er leder på Center for Bæredygtige Hospitaler, en enhed skabt af Region Midtjylland. Initiativet samler, opbygger og formidler ny viden om bæredygtig omstilling på hospitaler og i sundhedsvæsenet. Før talte man ikke så meget om bæredygtighed i det danske sundhedsvæsen. Men i og med, at den allerstørste trussel mod sundhed i det 21. århundrede er klimaforandringer, rakte Maria Gaden en dag hånden op og spurgte: ”Hvorfor arbejder vi så lidt med bæredygtighed i det danske sundhedsvæsen?” Siden da, er der sket en hel masse. Du kan høre om: • At klimaforandringerne bliver en kæmpe udfordring både på verdensplan og for det danske sundhedsvæsen i fremtiden • Hvorfor der er business i at skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen • Hvilke udfordringer man som sundhedsvæsen kan have, når alt skal have en vis standard i forhold til f.eks. hygiejne • Hvordan initiativet har været en stor succes for medarbejderne, som har bidraget til de bæredygtige initiativer • At der er store muligheder i en model for bæredygtige hospitaler, der måske kan eksporteres til resten af verdenen Nævnt i episoden: • Center for Bæredygtige Hospitaler: https://www.cfbh.rm.dk/ • Vores Bæredygtighed: https://www.voresbaeredygtighed.dk/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Nykredit og fremtidens bæredygtige bankforretning

24m · Published 05 Jan 07:00
Ny EU-lovgivning er på vej – også til bankerne. Koncerndirektør i Nykredit, Tonny Thierry Andersen, mener, at de næste 10 år vil indebære den største forandring, finanssektoren har set i mange årtier. Trods det hilser han lovgivningen velkommen, hvilket du kan høre om i dagens udgave af podcasten Bæredygtig Business, hvor Nykredits koncerndirektør, Tonny Thierry Andersen er gæst hos Podcastvært Steffen Max Høgh for at tale om fremtidens bæredygtige bankforretning. Koncerndirektøren har i høj grad slået på tromme for, at bæredygtighed og forretning kan kombineres til glæde og gavn både for virksomheder, for planeten og for samfundet. Men er kunderne lige så parate til at omstille sig i takt med at klimaforandringerne/udfordringerne accelererer? Du kan høre om: • Hvordan bæredygtighed skal spille en rolle i Nykredit, • At hvis du og/eller din virksomhed er ”grøn”, kan du måske have ekstra fordele i vente i din bank i form af billigere lån • At Nykredit vurderer, at der de næste 10 år skal der investeres 600 milliarder kroner i bæredygtige ejendomme, transport, energi og infrastruktur • Hvordan de nye regler fra EU kommer til at påvirke medarbejdere, kunder og hele organisationen • At det måske er en god idé som virksomhedsejer, at tage dit klimaregnskab med til bankrådgiveren fremover Nævnt i episoden: • Seges: https://www.seges.dk/kurser-og-uddannelser/klima-baeredygtighed • Net-Zero Banking Alliance: https://www.unepfi.org/net-zero-banking/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Bliv klogere på virksomhedens affaldssortering

37m · Published 02 Jan 14:04
Får du julelys i øjnene, når du hører om affald, kildesortering, genanvendelse og vil du blive klogere på EU's nye regler på affaldssorteringsområdet, så er det her episoden for dig. Her kan du møde en ekspert på området, nemlig Leise Marud, som er Bæredygtighedschef i Stena Recycling, Nordens største genvindingsvirksomhed. Vi taler om både det nære og håndgribelige samt om det overordnede - affald, genbrug, genanvendelse, sortering, deponi, afbrænding, og hvordan Danmark klarer sig på området i forhold til andre lande i EU. Og så taler også om elbilsbatterier – også kaldet lithiumbatterier, som både er svære at genbruge og svære at slukke, hvis de brænder. Hør hvordan Stena er med til at løse det problem. Du kan også høre om at: • Alle virksomheder skal til at sortere deres affald i 10 fraktioner, ifølge nye regler fra EU • Vi er nødt til at genanvende vores ressourcer • Der er penge i genanvendelse af virksomhedernes produktionsaffald. • At man i fremtiden skal tænke cirkularitet ind i produktdesign • Vi i Danmark er ret gode til ”affald” men hvad med resten af EU? Nævnt i episoden: • https://www.stenarecycling.dk/ • Læs hvad de nye regler for sortering kommer til at betyde: https://www.stenarecycling.dk/blog/arkiv/revideret-affaldsbekendtgorelse-stiller-nye-krav/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Affaldsfri jul med Gittemarie Johansen

41m · Published 15 Dec 07:00
”Gittemary”, som hun kalder sig på Instagram, er foredragsholder, forfatter og content creator. Hun arbejder med rådgivning og kommunikation og fortæller blandt andet virksomheder, hvordan de får kommunikeret deres bæredygtige initiativer, og hvordan man generelt som virksomhed skal navigere i den bæredygtige omstilling. I dag taler vi blandt andet om affaldsfri jul, og du får masser af tips til, hvordan du kan gøre din jul mere bæredygtig. Vi taler også om det faktum, at mange danskere ikke er gode til at ændre vaner eller give afkald på noget, ej heller i bæredygtighedens navn. Med mindre vi selv, har besluttet det, altså. Og så taler vi om ”zero waste” og om at vi skal væk fra ideen om perfektionisme, når det gælder bæredygtighed. Der er masser af gode og konkrete råd til dig, der gerne vil producere mindre affald. Du kan høre om: • At danskerne producerer mest affald per capita i Europa • At emballagen (kun) udgør 12% af en vares aftryk i gennemsnit • Det mest bæredygtige produkt, det er det, du allerede har • At du IKKE skal investere i en masse ”zero waste” produkter for at blive ”zero waste” • Gode råd til zero waste, når du handler i supermarkedet • Gode råd til affaldsfri jul, gaver, indpakning og vegetarisk gourmetjulemad Nævnt i episoden: • Gittemaries Instagram: https://www.instagram.com/gittemary/ • ”Bæredygtig Gourmet” – Gittemaries kogebog, der udkommer til oktober 2023 • Bæredygtig Badass: https://muusmann-forlag.dk/baeredygtig-badass/ • YouTube: https://www.youtube.com/gittemary • Zero Waste: https://en.wikipedia.org/wiki/Zero_waste • TedxTalk: https://vigeur.dk/karriere/gitte-marie-johansen-guider-til-zero-waste-til-tedxaalborg/7965d7c1-3152-4d15-b22d-6ff09dc6a34c • Restaurant Ark – gourmetplantemad https://www.restaurantark.dk/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Bæredygtig Business has 149 episodes in total of non- explicit content. Total playtime is 103:47:50. The language of the podcast is Danish. This podcast has been added on August 24th 2022. It might contain more episodes than the ones shown here. It was last updated on June 1st, 2024 02:12.

Every Podcast » Podcasts » Bæredygtig Business